Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på på Koncepthotel i Oksbøl, 4.-6. april 2025, hvor vi havde valgt at rette fokus mod flygtninge i Danmark.
Både under og efter anden verdenskrig har Danmark i perioder taget imod fremmede og flygtninge – gennem de seneste årtier fra fjernere lande og med mere fremmedartede kulturer. På Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde satte vi fokus på flygtninge i Danmark med hovedvægt på perioden omkring anden verdenskrig, hvor vi i første omgang tog imod en del jøder, der flygtede fra Nazityskland, men som måtte flygte videre til Sverige. Da Den Røde Hær i slutningen af krigen nærmede sig Tyskland østfra, blev et stort antal mennesker drevet på flugt. Mange af dem havnede i Danmark, hvor de blev indkvarteret i flygtningelejre flere steder. I løbet af lørdagen oplevede vi på Museum Flugt andre flygtningegrupper. Mange husker sikkert de ungarske flygtninge i 1956, eller hvad med de mange flygtninge f.eks. fra Vietnam? Hvert eneste menneske har en historie, og på museet hørte vi flere af dem.
For at det hele ikke skulle blive for tungt og trist, havde vi lørdag aften Kåre Johannesen til at fortælle løgnehistorier.
Program
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
De danske jøder og jødiske flygtninge i Danmark 1938-1945
Ved direktør for Dansk Jødisk Museum Janus Møller Jensen
De danske jøders skæbne under anden verdenskrig er på mange måder historien om et lys i Holocausts mørke. Langt de fleste danske jøder overlevede holocaust, men det var ikke uden konsekvenser, og historien har også skyggesider.
I 1930’erne førte Danmark en meget restriktiv flygtningepolitik over for jødiske flygtninge fra Nazityskland. De relativt få flygtninge, der på forskellige programmer kom til Danmark, skulle forlade landet igen. De udgjorde en særlig udsat gruppe blandt de danske jøder under jødeaktionen i oktober 1943. Knap 500 danske jøder blev taget og deporteret til Theresienstadt.
Foredraget tog udgangspunkt i den nyeste forskning og historieskrivning om de danske jøders flugt i oktober 1943, opholdet i Sverige og hjemkomsten i 1945.
Fremmedlovgivning og flygtninge
Ved arkivar og seniorforsker Jørgen Mikkelsen
Danmarks første fremmedlov blev udstedt i 1875. Den blev revideret adskillige gange, men først udskiftet i 1952. Foredraget indeholdt en præsentation af de tanker, der lå bag loven og nogle af de rigsdagsdrøftelser, der gik forud for lovændringerne i 1920’-erne og 30’erne. I forlængelse af dette omtaltes nogle af de flygtningegrupper, der kom til Danmark i mellemkrigsårene og satte sig spor i Rigsarkivets lange række af udlændingeprotokoller og -sager.
Mellem nazisme og demokrati Undervisning til tyske flygtninge i Danmark 1945-49
Ved museumsinspektør John V. Jensen
I 1945 var Nazityskland besejret, og krigen var vundet på slagmarken, men regimets løgne og propaganda sad stadig i hovedet på de fleste tyskere. Som naboland havde Danmark mange gode grunde til at interessere sig for den fremtidige udvikling i et nyt Tyskland. På et ganske bestemt punkt fik Danmark en enestående chance for at gøre en forskel, nemlig i undervisningen af de mere end 60.000 flygtningebørn i den skolepligtige alder.
Foredraget belyste, hvordan myndighederne dengang greb opgaven an i forsøget på at ”gøre disse Mennesker til Medarbejdere i et demokratisk Europa”, som det blev sagt. Det er mange år siden, men emnet er stadig lige aktuelt.
Flygtningelejren Sølund
De tyske flygtninge i Skanderborg 1945-46
Ved museumsinspektør og arkivleder Martin Philipsen Mølgaard
I slutningen af 2. verdenskrig kom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark sendt på flugt af Den Røde Hær. De mange østtyske flygtninge kom med skibe først til Sjælland og blev siden fordelt, hvor der var plads på skoler, i sportshaller og forsamlingshuse over hele landet.
Da den tyske værnemagt overgav sig i maj 1945, blev de danske myndigheder ansvarlige for flygtningene, og der blev oprettet interneringslejre til dem. Op imod 7 % af flygtningene døde, mens de opholdt sig i Danmark.
I foredrag et fortalte museumsinspektør og arkivar Martin Philipsen Mølgaard om de tyske flygtninge, som blev indkvarteret ved Skanderborg.
Flygtningelejren Sølund blev oprettet i det tidligere tyske hovedkvarter for det tyske Luftwaffe i Skanderborg Dyrehave. Her var der i forvejen barakker og afspærring, som nu kunne bruges til at holde de tyske flygtninge interneret fra 1945-46.
Løgnehistorie
Ved privatpraktiserende historiker Kåre Johannesen
Historien består som bekendt af historier – altså af fortællinger. Men nogle gange sejrer fortællelysten over sandheden, og hensynet til drama og spænding betyder, at forrygende eventyr træder i stedet for sandheden.
I foredraget så vi nærmere på en række eksempler, hvor historiske fortællinger har været så spændende, så medrivende og så fascinerende, at vi simpelthen har glemt, at de er løgn!
Vi hilste på en pølsesvingende Jernkansler, en kvinde, der blev kronet til dronning flere år efter sin død, og en topløs, sabelsvingende fyrstinde! De eneste fællesnævnere for historierne er, at de er drøngode fortællinger, og at de altså desværre aldrig har fundet sted, eller i bedste fald er stærkt fordrejede! En munter aften, hvor vi samtidig blev en lille smule klogere på, hvad der er sket (og altså særligt ikke er sket) i fortiden!
Hverdagen i en tysk flygtningelejr i Vendsyssel
Ved Fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
Den 18-årige Herta Sangels dramatiske flugt fra Østpreussen begyndte i 20 graders frost og høj sne den 20. januar 1945. Under sin dramatiske flugt førte Herta Sangels dagbog. Flugten endte i første omgang i København.
Da den tyske besættelse af Danmark ophørte, stod landet overfor et enormt flygtningeproblem. Herta endte blandt 11.000 andre flygtninge i svenske skovhytter i Knivholtlejren i udkanten af Frederikshavn.
Flygtningene organiserede sig selv og skabte kunstnergrupper, der tog på tourné rundt til andre lejre i Danmark.
Inden hjemsendelsen til den russisk dominerede østtyske zone blev flygtningene med indenrigsministeriets billigelse sindelagskontrolleret af det, der i Østtyskland senere blev til STASI.
Frihedens hav – flugten over Østersøen!
Ved Koldkrigshistoriker og museumsleder Peer Henrik Hansen
Under den kolde krig valgte et stort antal mennesker at lægge deres hjemland bag sig og søge sikkerhed et andet sted. Det var primært de østeuropæiske lande, som oplevede en stor udvandring.
Østersøen blev en flugtvej, og Danmark blev første mulige mål.
Hvad flygtede de fra, og hvad ønskede de at opnå?
Peer Henrik Hansen er koldkrigshistoriker, museumsleder og har siden 1990’erne arbejdet med den kolde krigs skyggesider.