Generalforsamling 2023

Referat af generalforsamlingen lørdag den 29. april 2023 kl. 16.25 på Danhostel Svendborg

42 personer til stede. Fra bestyrelsen alle undtagen Aase Windeballe, dvs. Erik S. Christensen (ESC), Erik Nørr (EN), Flemming Bruun (FB), Niels Thernøe (NT), Helge Torm (HT) og Ole Kofoed Nielsen (OKN). Konsulenterne Jørgen Mikkelsen (JM) og Arne Fogt (AF) deltog ligeledes.

ESC bød velkommen på vegne af Aase Windeballe, der havde meldt forfald på grund af konfirmation i familien.

1) Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog AF. Valgt.
AF konstaterede forsamlingens lovlighed.
Valg af sekretær: HT.

2) Beretning v/styrelsen
Aflagt af ESC.
Beretningen vedtaget med akklamation

3) Regnskab for 2022
Kasserer FB aflagde regnskab. Det udviste underskud på 10.305 kr.
lngolf Hansen, Køge, roste kassererens arbejde.
Vedtaget ved applaus.

4) Kontingent for 2024
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Vedtaget i enighed.

5) Budget for 2023
Fremlagt af FB. Viser underskud på 10.000 kr.
Taget til efterretning.

6) Indkomne forslag
Forslag fra Lars Kiærboe, Bramsnæs
Det blev fremlagt af ophavsmanden.
Bestyrelsen skal lave en database på hjemmeside med foredrag og andre arrangementer.
Foredragsholdere skal aflevere et manus. Proceduren bruges af andre foreninger.
ESC på vegne af bestyrelsen: Det er en arbejdsopgave at blive pålagt, hvor vi er usikre på de
juridiske rammer. Og kan vi pålægge foredragsholderne det? Risiko for, at brodden går af
årsmøderne.
Bestyrelsen vil ikke påtage sig opgaven, som landet ligger.
JM: Min erfaring er, at nogle holdere er forstående, andre ikke.
Bo Mouritz fra Køge: Den enkelte forening kan kontakte foredragsholder om ønsket.
Kiærboe: Man kan lave en aftale med den enkelte foredragsholder. Det handler om
medlemmernes tarv.
Enighed om afstemning. Der var i alt 33 stemmer.
For forslaget stemte en person.
Forslaget faldt.

7) Valg til bestyrelse
AaW og FB samt NT er på valg – villige til genvalg.
Genvalgt.
HT og OKN genvalgtes som suppleanter
Gunhild Olesen Møller og Lejla Thorslund genvalgtes som revisorer.
AF lod sig genvælge som revisorsuppleant.

8) Eventuelt
Marina Wijngaard (MW), Tølløse, foreslog investering i bærbare højttalesystemer til
byvandringer.
Bodil Grove fra Danske Slægtsforskere: Tak for al jeres interesse for lokalhistorie og
slægtshistorie – det er sider af samme sag.
Henny Bøgh fra Slangerup-egnen hæftede sig ved den negative rente i regnskabet.
Foreslog en investeringspolitik.
FB: Jeg vil ikke give mig ud i det.
ESC: Vi skal have pengene ud og ikke samle sammen.
MW: Der er skattemæssige konsekvenser af investering.
FB: anbefalede egen brug af layout-programmet lnDesign som besparende element ved
bogudgivelser.

Kl. 17.28: AF erklærede forsamlingen for afsluttet.