Generalforsamling på SID-skolen, Svendborg, lørdag den 24. august 1991.
Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger blev til Dansk Lokalhistorisk Forening.
SLF’s generalforsamling blev afviklet med god deltagelse. Knud Holch Andersen blev valgt som dirigent. Beretning, regnskab og budget blev godkendt ligesom alle valg var genvalg.
Den organisatoriske del af mødet angik især styrelsens forslag til nye vedtægter herunder også forslag til nyt navn. Med enkelte småjusteringer blev det udsendte forslag enstemmigt vedtaget og organisationens navn er herefter Dansk Lokalhistorisk Forening.
Efter generalforsamlingen konstituerede DLF’s nye styrelse sig med Peter Bondesen som formand, Lone Brüsch som næstformand, Karen Margrethe Sørensen som kasserer og Ebbe Fels som sekretær.