Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Dalum Landbrugsskole, Odense, fra den 15. april til den 17. april, hvor man havde valgt at sætte fokus på emnet “Bevaring af bygninger som en vigtig del af kulturarven”. Huse og gårde står og forfalder, og til sidst rives de ned, men hvornår er de bevaringsværdige, hvornår skal der kæmpes for at beholde dem, og hvad kan vi i de lokalhistoriske foreninger være med til at gøre?
Klik her for at komme til fotoalbum fra årsmødet.
Hverringe. Foto: Flemming Bruun.
Program
Hvorfor bevare det gamle skidt?
I en kalejdoskopisk gennemgang af bevaringsspørgsmålet pegede Helge torm på de mange gode argumenter for bevaring, især bygningernes rolle som levende vidnesbyrd om tidligere tiders arkitektursmag, boligstandarder og sociale forhold. Torm, der har beskæftiget sig med emnet i mere end 50 år, er i dag formand for Sorø Bevaringsforening og formand for Frednings- og Bevaringsudvalget under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur samt redaktør af foreningens blad by&land.
Foredrag ved Helge Torm
Udflugt i bus til Nordøstfyn
På turen var der stop ved Hverringe Centrum for Restaurering og den velbevarede landsby Viby med flere fredede gårde samt en lille byvandring i Kerteminde, en velbevaret købstad, men ikke uden ar.
Med museumsinspektør Ellen Warring som guide
Fyns Kulturmiljøråd
Kulturmiljøråd blev indført i 1990’erne som rådgivende organer for kommunerne. Det er nu en frivillig ordning. I dag findes der kun sådanne råd fem steder i landet. Men hvad forstås ved kulturmiljøer?
Foredrag ved museumsinspektør Ellen Warring
Drøftelse af arbejdet i DLF og i lokalforeningerne
Indlæg ved Erik Christensen, Nordjyllands Kystmuseum, og Per Lunde Lauridsen, Historisk Samfund for Ringkøbing Amt.
Ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne
Formålet med og tilrettelægning af kommuneatlas – og Ulrik Plesners spor nordenfjords
Fra sit museale virke i Nordjylland har Erik Christensen rige erfaringer med udformning af kommuneatlas som er en registrering af bevaringsværdier i en kommune. Til de værdifulde bygninger nordenfjords hører værker af Ulrik Plesner. Det er samtidigt historien om Bedre Byggeskik, som i 2015 fyldte 100 år.
Foredrag v/arkivar, cand. phil. Erik Christensen, Nordjyllands Kystmuseum
Hvordan foregår bevaringsarbejdet på græsrodsniveau?Både du og jeg kan gøre en indsats, men mange lægger deres kræfter i de lokale bevaringsforeninger, som der er over 100 af på landsplan. Mange af disse foreninger er med i paraplyorganisationen Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Torben Lindegaard, der har arbejdet i bankbranchen, har i mange år kæmpet for bygningsbevaring på Fyn, specielt m.h.t. de gamle gårde, men er også aktiv på landsplan som bestyrelsesmedlem og kasserer i den nævnte landsforening og som formand for ”Foreningen Straatag”, der ligeledes er landsdækkende.
Foredrag v/Torben Lindegaard Jensen, Odense
Kilder til bygningshistorie
De fleste bygningers historie kan følges tæt i skriftlige kilder. Det gælder ikke blot byggeår – og evt. tidligere ejendomme på matriklen – men også ombygninger, ejere/lejere, skiftende funktioner (f.eks. i erhvervsbygninger) og meget andet. I foredraget omtales bl.a. byggesagsarkiver, skøde- og panteprotokoller, forsikringsarkiver, kreditforeningsarkiver m.m.
Foredrag ved arkivar, seniorforsker Kenn Tarbensen, Rigsarkivet
Viby
Viby
Kerteminde