Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på hotel Skanderborghus i Skanderborg den 1.-3. oktober 2021, hvor vi havde valgt at markere 300-året for rytterskolerne.
Vi havde kaldt emnet ”Fra rytterskoler til kommuneskoler. En foredragsrække inspireret af rytterskolernes 300-års jubilæum”.
I årene 1721-27 oprettede Frederik 4. 240 skoler i landets 12 rytterdistrikter. Der blev alle opført grundmurede skoler efter samme model, og der blev udstedt instruks om skolegang for rytterdistriktets børn, og der blev ansat lærere ved skolerne. Tilsvarende oprettede kongens to søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, skoler på deres godser. Rytterskolerne er et vigtigt led i udviklingen af almueskoleundervisningen. En række af skolerne kom til at fungere i meget lang tid. Enkelte skolebygninger er bevaret i dag, andre steder er der kun bevaret den såkaldte rytterskoletavle, som fandtes på alle rytterskoler.
Skole er noget alle har et forhold til og en mening om. Vi kunne præsentere en række foredragsholdere, der har beskæftiget sig professionelt med emnet.
Program
Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik Christensen.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
Rytterskoler som skolehistorisk milepæl?
Traditioner, teser og tolkninger gennem næsten 300 år
I ældre skolehistoriske fremstillinger er Frederik 4.s rytterskoler fra 1721 ofte blevet set som banebrydende og som begyndelsen på et offentligt skolevæsen. At der var tale om et nyt og markant initiativ fra den danske kongemagts side, har ingen bestridt, men der har været mange forskellige bud på, hvad der lå bag initiativet: Fra pietistisk vækkelse til statsmagtens behov for at uddanne lovlydige soldater. I de seneste årtier har forskningen også afdækket, at skolegang på landet var ganske udbredt allerede forud for oprettelsen af de kongelige skoler, og at rytterskolerne endda nogle steder kunne føre til forringelser for børnene – i hvert fald, hvis man skal tro deres protesterende forældre. Foredraget diskuterede nogle af de vigtigste nyere tolkninger af rytterskolernes baggrund og betydning.
Foredrag ved lektor, dr.phil. Charlotte Appel, Aarhus Universitet
Latinskolerne fra reformationen til den store reduktion i 1739
Med reformationen fik latinskolerne tildelt en hovedrolle i det dengang beskedne danske uddannelsessystem. Ifølge Kirkeordinansen fra 1537 skulle hver købstad have en latinskole, først og fremmest for at sikre en stabil tilgang af elever fra alle samfundslag til Københavns Universitet, hvor der skulle komme lærde, latinkyndige sognepræster ud af dem.
Derfor blev resten af 1500-tallet og 1600-tallets første halvdel de knap 100 latinskolers storhedstid. Derefter satte ændrede forhold i samfundet latinskolerne under pres, og i 1739 blev deres antal reduceret med to tredjedele. Mens latinskolerne i de større købstæder blev bevaret, blev de i de mindre købstæder omdannet til kristendomsskoler.
Foredrag ved lektor, ph.d. Morten Fink-Jensen, Københavns Universitet
Rytterskolerne i Københavns Amt – med særligt henblik på de to nu nedrevne skoler i Gentofte Sogn
Danmarks første rytterskole blev placeret på Gentofte Torv i den sydligste ende af landsbyen. Børnene kom fra landsbyerne Gentofte og Vangede. Den blev modelskole for de 239 andre, der i løbet af nogle år blev opført i rytterdistrikterne landet over. Sognets anden rytterskole blev opført på Hvidøre Kongsgårds tidligere placering på en pynt ud mod Øresund, den betjente børnene fra Ordrup landsby og fra Skovshoved og Tårbæk fiskerlejer.
Vi hørte om skolernes udvikling og om, hvad der skete med deres bygninger. Også de øvrige skoler i det tidligere Københavns Amt blev berørt.
Foredrag ved tidligere lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen
Prinsesseskolerne og Prins Carls skoler
Oprettelse af rytterskoler var ikke det eneste kongelige engagement i skoleuddannelsen, der fandt sted i årene omkring 1721. To af Frederik 4.s søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, var på dette tidspunkt godt i gang med at oprette skoler på deres godser, de såkaldte prinse- og prinsesseskoler. På Vemmetofte, Højstrup og Jægerspris oprettede prins Carl i alt 9 skoler, medens Sophie Hedevig oprettede 14 skoler på hendes godser Dronninglund, Frederiksdal og Dronninggaard.
I foredraget vurderedes ligheder og forskelle mellem rytterskoler og prinsesseskoler i forhold til det idemæssige grundlag, den praktiske udformning og skolernes udvikling frem til 1806. Det år fik begge skoletyper et afgørende nyt lovgrundlag i det såkaldte Provisoriske Reglement. Reglementet lagde i de følgende år grunden til et kommunalt skolevæsen på øerne. Foredraget gav også glimt af 1700-tallets mennesker i lokalt forankrede skolemiljøer i Nordsjælland.
Foredrag ved professor, dr.philos. Ingrid Markussen, tidligere Danmarks Lærerhøjskole og Universitetet i Oslo
En drabelig mordsag på skolelæreren og hans søster i Flade skole 1797, som ender med hjul og stejle
Lørdag aften blev bloddryppende. Vi stiftede bekendtskab med en rov- og øksemorder, der endte som dobbeltmorder i den stråtækte skole i Flade ved Frederikshavn. En mand, som havde haft en skrækkelig opvækst, og som alligevel fra fængslet var i stand til at beskrive sin situation gennem adskillige strofer i
en form for folkevise.
Han endte naturligvis på hjul og stejle og hans lig måtte efterfølgende gå meget grueligt igennem.
Underholdning ved Arkivar Erik S. Christensen, Nordjyllands Kystmuseum
Skolevæsenet i Jylland før og efter 1814
De kendte skoleanordninger fra 1814 for landet og for købstæderne var i virkeligheden jyske skoleordninger, da skolevæsenet på Øerne allerede blev reformeret i 1806. Foredraget tog udgangspunkt i indberetninger fra Østhimmerland indsendt til Den Store Skolekommission i 1789 og i visitatsberetninger. Der blev berettet om skolevæsenets stade i jyske landsogne før gennemførelsen af skoleanordningerne af 1814: Blandt emnerne var antallet af skoler, lærernes uddannelse eller mangel på samme, børnenes
sommerskolegang, og hvilke skolebøger de havde. De beskedne jyske landsbyskoler stod i skærende kontrast til de schimmelmannske skoler på Lindenborg gods, som var blandt de første reformerede skoler. Blev forholdene så bedre efter 1814? Dette spørgsmål blev forsøgt besvaret med eksempler både fra landsogne i Østhimmerland og fra Aalborg Købstad
Foredrag ved Erik Nørr, tidligere arkivar og seniorforsker ved Landsarkivet i København og Rigsarkivet, dr. phil.
Fra ”danske skoler” til ”borgerskoler” – sjællandske købstæders skolevæsen omkring 1800
Mange købstæder fik i løbet af 15-1600-tallet mindst én grundskole, hvor eleverne kunne få basale kundskaber med hensyn til læsning, skrivning, regning og kristendom. Disse skoler blev ofte benævnt som ”danske skoler” som modsætning til latinskolerne, der havde en bredere kreds af fag. I slutningen af 1700-
tallet blev der mange steder taget initiativ til en langt mere ambitiøs dansk grundskole. Én af foregangsbyerne var Slagelse, hvor pastor Frederik Plum var den udfarende kraft. Foredraget lagde derfor særligt vægt på tankerne bag hans ”borgerskole”, men der blev inddraget tilsvarende skoler i andre sjællandske købstæder.
Foredrag ved seniorforsker, ph.d. Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet