Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Haraldskær ved Vejle fra den 5. – 7. april 2019, hvor vi havde valgt at sætte fokus på emnet “Epidemier i Danmark gennem tiderne”. 2019 er 100 året for Den spanske Syge, som er den hidtil sidste store dødelige epidemi, vi har oplevet i Danmark. Den spanske Syge dukkede som tidligere tiders epidemier op i slipstrømmen efter krig og hungersnød. Årsmødet blev holdt på herregården Haraldskær, som netop dukker op i kilderne nogenlunde samtidigt med den første velbeskreven pestepidemi i Danmark.
Vi havde omhyggeligt valgt Haraldskær og Vejlefjordområdet til vores årsmøde, fordi de østjyske fjorde udgjorde nogle smukke rekreative områder for dem, der ramtes af sygdom. Vi havde omhyggeligt udvalgt foredragsholdere, som var vidende om epidemier og de behandlingsformer, som fulgte med. Foredragsholderne var læger, sygeplejersker og historikere.
Program
Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik Christensen.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
Epidemier og lægeetnografer i 1800-tallet
I 1803 blev det pålagt alle danske læger at indsende en årlig medicinalberetning til Sundhedskollegiet. Her skulle de bl.a. redegøre for, hvilke epidemier der havde været inden for de områder, hvor de praktiserede, og hvad de havde gjort for at forhindre sygdommenes udbredelse. Mange af 1800-tallets medicinalberetninger diskuterer den mulige sammenhæng mellem sygdomsbilledet og lokalbefolkningens sociale forhold og sædvaner. Flere læger udarbejdede også en større afhandling om disse problemstillinger. Det gælder bl.a. P.L. Panum og A.H. Manicus, der beskrev forholdene på Færøerne i forbindelse med mæslingeepidemien på øerne i 1846, og Erik Holst, der analyserede levevilkårene i Korsør i anledning af, at denne by blev ramt af en voldsom koleraepidemi i 1857. Foredraget tager udgangspunkt i disse afhandlinger og andre ”medicinske topografier”.
Foredrag ved Jørgen Mikkelsen, ph.d., arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Siden 2017 lokalhistorisk konsulent for DLF.
Den spanske syge
Den verdensomspændende influenzaepidemi i 1918-20, den spanske syge, kostede over 15.000 danskere livet. Alligevel har den som historisk episode været delvist glemt frem til de seneste årtier. Kilder til epidemien er især pressen, Sundhedsstyrelsens og embedslægernes beretninger og arkivmateriale samt lægevidenskabelige artikler. Både erindringer og lokalhistorisk arkivmateriale kan i høj grad bidrage til dette billede. Disse to kilder, som tages særligt under behandling i foredraget, giver os navnlig et bedre indtryk af den spanske syges mentalitets- og socialhistoriske aspekter. Frem for alt de efterladte beretninger fra øjenvidnerne fra almindelige familier giver et fint indtryk af den frygt og angst, der ramte befolkningen, og af det enorme hjælpearbejde, der blev iværksat på offentligt og privat initiativ under krisen.
Foredrag ved Hans Trier, Speciallæge i samfundsmedicin, fhv. embedslæge, cand. mag. i historie. Har skrevet lægefaglige artikler om blandt andet epidemibekæmpelse, og historiske artikler om sundhedsforhold samt i 2018 bogen “Angst og engle – den spanske syge i Danmark” (Gads Forlag).
Udflugt til Dansk Sygeplejemuseum i Kolding og Kurbadet
Tuberkulose var tidligere den store dræber, og i år 1900 skyldtes hver tredje dødsfald tuberkulose. Den eneste behandling, man kendte, var god ernæring, hvile og masser af frisk luft. Det foregik på store sanatorier, der blev oprettet fra 1900 med Vejlefjord som det første. Men de var alle for voksne patienter – der manglede et sanatorium kun for børn.
Derfor gik Julemærkekomitéen i gang med arbejdet for et sanatorium for børn og i 1911 stod Julemærkehjemmet i Kolding klar. Ved åbningen var der plads til 120 børn i alderen 4-15 år og i 1917 åbnede en pavillon til mindre børn, Fjord-glimt, der i dag huser Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Køn, kald og kompetencer – Tre sygeplejetraditioner og deres bidrag til den faglærte sygeplejes etablering i Danmark
Den faglærte sygepleje i Danmark har sit udspring i tre traditioner, som etablerede sig sideløbende i sidste halvdel af 1800-tallet: én verdslig sygeplejetradition (inspireret af Florence Nightingale) og to religiøse traditioner, de katolske nonners og de protestantiske diakonissers. Med udgangspunkt i de tre traditioner tegnes der i foredraget et historisk landkort fra sygeplejefagets første spæde etablering i 1800-tallet frem til dets konsolidering i midten af 1900-tallet. Gennemgående temaer i analysen er: Køn, fordi sygepleje og kvindens iboende / medfødte omsorgspotentiale var anset som uløseligt forbundet. Kald, fordi et oprigtigt kristent kald langt op i tiden var selve grundlaget for gerningen. Kompetencer, fordi teoretisk og praktisk uddannelse i sygepleje blev hovedargumentet for at arbejde kvalificeret med syge og socialt udsatte.
Foredrag ved Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, PhD. SMD er fhv. lektor ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsfelt har en lang årrække været sygeplejens historie med fokus på religiøse sygeplejeordners etablering i Danmark og bidrag til den danske velfærdsmodels sundhedssystemer. SMD er i dag pensioneret, men fortsat tilknyttet Aarhus Universitet som underviser og vejleder – og dertil freelance forsker og foredragsholder.
Pestepidemier i Danmark i 1500-tallet
Pest eller kolera? I forhold til de små moderne epidemier, vi jævnligt er udsat for, var pesten en virkelig mandedræber, bl.a. mener forskningen, at den i midten af 1300-tallet slog op mod 40 % ihjel i de ramte områder. Til sammenligning slog koleraen kun lidt over 3 % ihjel i København under landets værste koleraepidemi i 1853. Fra ca. 1350 til 1711 hærgede Pesten med jævne mellemrum i Danmark. I denne periode vendte den tilbage ca. en gang hvert tiår. Vi skal se på Pestens dødelighed, hvor ofte den ramte, hvordan den spredte sig, og vi dykker ned i nogle spændende pestår og ser på gode eksempler, især med vægt på pestepidemierne i Danmark i 1500-tallet.
Foredrag ved Michael Dupont, Rigsarkivet samt formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
Persilledoktoren
Dette er historien om en svagelig dreng som udnyttede sit boglige potentiale på en anden måde end forældrene havde forestillet sig. Han søgte gud i Amerika som præst, men fandt i stedet en læge der gennem religionen fik ham ledt ind på den medicinske vej og tog sin lægeeksamen på Københavns universitet. Han stiftede Nordisk Philantropisk Selskab som stod bag oprettelsen af først Frydenstrand Badesanatorium i Frederikshavn og senere Skodsborg Badesanatorium. Han bevægede sig på kanten mellem videnskab, religion og kvaksalveri og blev kaldt nordens sundhedsapostel eller persilledoktoren, alt efter temperament. Historien knytter sig til tiden efter indførslen af religionsfrihed i Danmark, industrialiseringen og den store omkalfatring af det danske samfund i slutningen af 1800tallet.
Foredrag ved Erik S. Christensen, museumsinspektør og arkivar ved KYSTmuseet i Frederikshavn.
Koleraepidemien 1853
I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var forbi: Pesten havde ikke vist sig i Europa i de seneste 100 år, og kopperne havde man stort set fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt ukendt epidemi til, koleraen. Den første koleraepidemi grasserede i Europa i 1830’erne, sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men epidemien gik uden om Danmark. Først da den anden epidemi næsten var forbi, ramte den Danmark i 1853. Her stod dog alle ansvarshavende, såsom læger, medlemmer af bystyrer, mange frivillige fra det bedre borgerskab og mange flere, sammen og gjorde en uselvisk indsats for, at få befolkningen med til de bekæmpende foranstaltninger. Det drejede sig især om at holde sig selv og boligen rene. Efter epidemien tog også det offentlige fat i rensning af drikkevand og rendesten. Det hele lykkedes overordentligt godt!
Foredrag ved Gerda Bonderup dr. phil. lektor emer. i historie fra Aarhus Universitet. Arbejder med socialhistoriske og medicinhistoriske emner, bl.a. det danske sundhedsvæsen, kolera og kopper.
Den spanske syge i Aarhus 1918-1920
De sidste ti til femten års fornyet interesse for historiske epidemier i almindelighed og 1918-pandemien i særdeleshed har ubetinget gjort os meget klogere på årsagerne til pandemiers årsag og udvikling. Viden og historiske erfaringer der kan indgå i udviklingen af et evidensbaseret beredskab til at forhindre et nyt worst case scenarie. Men ligeså vigtigt viser de mange forskningsresultater, hvoraf de epidemiologiske i sagens natur udgør hovedparten, at årsagerne til at lokale epidemier opnåede pandemiske proportioner var resultat af et endnu ikke forstået komplekst sammenspil mellem epidemiologiske, demografiske, geografiske, sociale, kulturelle og lokale og variationer indenfor rammerne af det gældende historiske rum. Og to; at en fuld forståelse af denne kompleksitet forudsætter en tværfaglig tilgang til og analyse af store mængder af historisk data, hvoraf hovedparten endnu ikke er digitaliseret i et strukturelt format, der gør dem anvendelige til formålet. I dette foredrag vil det blive vist, hvordan vi ved at inddrage frivillige i arbejdet med at digitaliserede de nødvendige data (crowd-sourcing) forsøger at finde svar på og formidle baggrunden for Den Spanske Syges sociale og demografiske geografi. Herunder 1) de tanker der ligger bag udviklingen af indtastningsplatformen og dennes evne til at producere valide data. Og 2) hvordan det ved at sammentænke arbejdsprocessen og datastrukturen er muligt at udtrække, knytte og strukturere informationer på tværs af kilder.
Foredrag ved Søren K. Poder er uddannet cand.mag. i historie med speciale i byhistorie. Siden 2011 har Søren været ansat som arkivar for crowdsourcing ved henholdsvis Aarhus Stadsarkiv og Rigsarkivet. Det nuværende forsknings- og udviklingsprojekt repræsenterer et tæt samarbejde mellem Søren og Aarhus Stadsarkiv.