2020 Hvordan flytter man en grænse?

Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på DanHostel i Sønderborg fra den 11. – 13. september 2020, hvor vi havde valgt at markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Intet sted er mere dansk end Sønderjylland, siges der. Og noget er der om snakken. Overalt i landskabet står der mindesten og flagstænger med Dannebrog. Altid synes der at have stået en kamp om grænseområdet mellem dansk og tysk, en kamp som til stadighed er i gang og måske er selve motoren for området.
For hundrede år siden lagde dansk- og tysksindede grænsen så fast, som man nu kunne ved en folkeafstemning efter folkeretslige principper. Det var ikke blot i Sønderjylland, begejstringen over genforeningen var stor. Det var den over det ganske land, hvad de mange genforeningssten rundt om i landet også vidner om.
Det var dog ikke lige til at fastlægge en ny grænse.
Hvordan det foregik berettede en række kompetente og veloplagte foredragsholdere om og vi blev en hel del klogere på omstændighederne ved genforeningen, som har sat sig dybe spor på begge sider af grænsen.
Lattermusklerne blev også rørt under foredraget lørdag aften om den specielle sønderjyske humor.

Program

Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik Christensen.

Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.

Genforeningen i praksis – Hvordan flytter man konkret en grænse og en landsdel?
Genforeningen foregik trinvist. Sønderjylland blev besat af danske soldater, grænsegendarmer rykkede ned til den nye grænse, kronemønten blev indført, og der blev etableret pas- og toldkontrol.
Alt sammen før området blev indlemmet i Danmark den 9. juli 1920.
Andre gennemgribende forandringer var dansk skole, kirke og administration.
Foredrag ved Carsten Porskrog Rasmussen, Enhedsleder på Museet på Sønderborg Slot, dr.phil.

H.P. Hanssen og rejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål i efteråret 1918
Hans Peter Hanssen var redaktør, grænselandspolitiker og minister. Hanssen var den ledende skikkelse i både den politiske og foreningsmæssige organisering af det dansksindede mindretal i Nordslesvig og var frem til genforeningen den mest indflydelsesrige af regionens politikere.
Det var ham, der i oktober 1918 i Den Tyske Rigsdag rejste spørgsmålet om Nordslesvigs indlemmelse i Danmark, hvor han blev hovedarkitekten bag genforeningen. Efter genforeningen blev han dansk politiker for partiet Venstre og var en overgang minister for de sønderjyske anliggender.
Foredrag ved Hans Schultz Hansen, forskningsleder Rigsarkivet i Aabenraa, dr.phil.

Folkeafstemninger i Slesvig/Sønderjylland og rundt i Europa efter første verdenskrig
Efter første verdenskrig var det ikke kun i Sønderjylland/Slesvig, at grænsen blev fastlagt ved hjælp af en folkeafstemning. Faktisk blev det i fredsslutningerne i Paris bestemt, at befolkningerne skulle spørges i en række grænseområder. Således blev der stemt om grænsen mellem det nye Tyskland og Polen i Vestpreussen (Allenstein og Marienwerder) og i Øvre Schlesien. Grænserne mellem Østrig og Ungarn samt mellem Østrig og Slovenien/SHS-Staten/Jugoslavien blev også til ved hjælp af en folkeafstemning.
I dette foredrag gøres der rede for folkeafstemningerne i Europa efter 1918. Der berettes om baggrunden for afstemningerne, forløbet og deres konsekvenser. Der fortælles også om planlagte, men ikke afholdte afstemninger. Endelig præsenteres en række ensidige, internationalt ikke anerkendte afstemninger.
Foredrag ved Jørgen Kühl, rektor A.P. Møller Skolen, Det danske gymnasium i Slesvig, ph.d.

Krigen om de faldne Mindesmærker og mindekultur efter verdenskrigen 1914-1918
Hvert sogn i Sønderjylland har sit mindesmærke over de faldne i første verdenskrig. Mindre kendt er, at der i nogle sogne blev strid om mindesmærket, for synet på de faldne var forskelligt. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland. Det skabte to mindekulturer ved mindesmærkerne.
I 1930’erne fejrede det tyske mindretal hvert år såkaldte ”Heldengedenktage” under hagekorset. De dansksindede svarede i 1936 med at oprette foreningen Dansksindede sønderjyske Krigsdeltagere og gjorde derefter 11. november til dansk mindedag.
Foredraget vil fortælle om mindesmærkerne og de dramatiske stridigheder, som de blev centrum for.
Foredrag ved Lars N. Henningsen, tidligere leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek, dr. phil.

Sønderjysk humor er ikke kun sjov
Svend-Erik Ravn har skrevet bogen ”Sønderjysk Humor – osse for danskere”. Han fik engang spørgsmålet af en busfuld nervøse
turister fra Gladsaxe: – Nu taler du vel, så vi kan forstå det? Ja, de var forståeligt nok bange for, at det hele ville være på sønderjysk.
Nej, det var det ikke, og det er jo netop en af ideerne med bogen og foredraget lørdag aften, at det skal forstås osse af danskere.
I Sønderjylland behøver man ikke at gøre grin med sorte, handicappede eller bøsser. De har deres egne hjemmetyskere at gøre grin med. Noget disse så er ganske tilfredse med, for så er de sikre på ikke at blive glemt.
Foredrag ved Svend-Erik Ravn, Journalist og tidligere redaktør på ”Æ Rummelpot”

Det dobbeltsprogede dansk-tyske skolevæsen i Sønderjylland efter genforeningen
I 1920 fik Sønderjylland en særlig skoleordning, som på en række punkter var på forkant med skoleforholdene i Danmark. Ordningen tilgodeså også det tyske mindretal. Efter afstemning kunne der oprettes tysksprogede afdelinger i de kommunale skoler.
Foredraget vil handle om disse afstemninger og om undervisningen, lærerne, skolebygningerne og tilsynet i de tosprogede skoler. Foregik alt i fordragelighed, eller var forholdene præget af nationale og personlige konflikter? Hvilken betydning fik nazismens fremkomst i 1930’erne for det dansk-tyske skolevæsen og for dets afvikling?
Foredrag ved Erik Nørr, tidligere arkivar og seniorforsker Landsarkivet i København og Rigsarkivet, dr. phil.

Fred og håb Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening 1918-1920
Tiden fra våbenstilstanden den 11. november 1918 til genforeningen i 1920 blev fuld af forventning, men også rig på skuffelser. Endelig fik de dansksindede sønderjyder håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang.
Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil
kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.
Foredraget kastede lys over dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og så på den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.
Foredrag ved Lars N. Henningsen, tidligere leder af Studieafdelingen ved Dansk Central Centralbibliotek, dr. phil.