1995 Hvor går lokalhistorien hen?

Foromtale af årsmødet

I weekenden 21.-23. april afholder DLF sit årsmøde på Hornstrup-Centeret ved Vejle. Hvert tredje år afholder Dansk Historisk Fællesråd (DHF) sit årsmøde sammen med DLF, og det vil også finde sted i forbindelse med årsmødet. I tilknytning til årsmøderne er der som sædvanligt kursusvirksomhed. I år vil vi markere 200-året for den første sognebeskrivelse, Niels Blichers af Vium sogn, ved at fokusere på de lokalhistoriske beskrivelser, navnlig sogne- og købstadshistorierne. Er sognene og købstæderne de rigtige enheder for studier nu? Har de været det tidligere? Hvilke skulle det i stedet være? Har vi valgt de rigtige emner at skrive om? Hvordan forholder det folkelige og det professionelle sig til hinanden? Er vi stivnet i form? Hvilken inspiration kan vi hente fra udenlandsk lokalhistorisk forskning? Dette er de væsentligste af de temaer, som vil blive taget op på kurset i tilknytning til årsmødet – så der er al mulig grund til allerede nu at reservere weekenden.

Årsmødet

Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Hornstrupcentret ved Vejle, hvor man havde valgt at sætte fokus på emnet “Hvor går lokalhistorien hen”. Årsmødet blev afholdt i dagene 21.-23. april i samarbejde med Dansk Historisk Fællesråd, og de godt 60 deltagere havde tre meget udbytterige dage. Fokus var naturligt på sogne- og købstadshistorien i 200-året for den første sognehistorie i Danmark, Niels Blichers topografi over Vium præstekald.

Kurset indledtes med et foredrag af etnologen Palle O. Christiansen, der gav et rids over den sognehistoriske tradition og stillede spørgsmålet, hvem vi skriver for?

Stadsarkivar Jørgen Thomsen, Odense, gav et svar på spørgsmålet i det følgende oplæg, hvor han redegjorde for den omfattende byhistoriske bogproduktion i den fynske hovedby.

Arkivar Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet fortalte udførligt om en igangværende undersøgelse af købmandshandelen og markedshandelen i en række sjællandske byer i 1700-årene. Emnet blev godt belyst gennem en præsentation af væsentlige kilder til handelshistorien, og tilhørerne fik et levende indtryk af det komplicerede spil omkring tuskhandel, markedshandel og truslerne mod købstædernes privilegier.

Præsentationen af den moderne sognehistorie stod museumsinspektør Esben Graugaard for. Han udsendte sammen med slægtsforskeren Rigmor Lillelund i 1992 et stort værk om Naur Sogn 1600-1900, og med udgangspunkt i det imponerende arbejde fik tilhørerne belyst en række nye og givende tilgangsvinkler til lokalsamfundets historie.