Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Danhostel Svendborg, 28.-30. april 2023, hvor vi havde valgt at rette fokus med søfarten i Danmark.
Søfart har altid haft en vital betydning for handel og kommunikation i Danmark, men der har været stor forskel på søfartens omfang og karakter i de enkelte byer. I midten af 1800-tallet blev op mod halvdelen af alle beboere i Marstal og Ærøskøbing forsørget via maritime erhverv, mens det kun var tilfældet med få procent i mange andre byer. Og mens søfarten mange steder primært drejede sig om afsætning af lokalområdets overskudsprodukter (typisk korn) og tilførsel af nødvendige varer udefra, har nogle byer – bl.a. Marstal og Ærøskøbing, men også Nordby og Sønderho samt flere købstæder langs Sønderjyllands østkyst – i høj grad satset på international fragtfart. Flere steder har færgefarten også spillet en meget stor rolle.
I foredragsrækken satte vi fokus på søfartens karakter i bestemte byer og regioner, og i den forbindelse belyste vi også flere andre maritime emner, bl.a. havnevæsen og smugleri. De fleste foredrag koncentrerede sig om tiden efter 1700, men enkelte trak tråde længere tilbage.
Årsmødet fandt sted i Svendborg, der ikke blot er en af Danmarks mest charmerende købstæder, men også en af de danske byer, der haft den største skibstonnage. Byen har også en lang skibsbyggertradition.
Program
Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik S. Christensen.
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik S. Christensen.
Aase Windeballe.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Erik S. Christensen.
Foto: Flemming Bruun, 2023.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
Småskibsfarten fra renæssancen til det 20. århundrede
Ved fhv. museumsinspektør ved Langeland Museum, cand.mag. Ole Mortensøn
I dansk søfartshistorie er småskibsfarten ofte blevet stedmoderligt behandlet. Sådan går det med hverdagsting. Dette foredrag gav en oversigt over udviklingen af småskibsfarten i et langt perspektiv – nemlig fra renæssancen til småskibsfartens ophør i det 20. århundrede. Lokalhistorikere bør vide, at enhver søfartsby havde en livlig og livsvigtig trafik af småskibe. Det var den slags skibe, som sørgede for varebyttet i øriget Danmark og for samhandlen med de nærmeste udenlandske naboer.
Se kilder.
Ved fhv. museumsinspektør ved Langeland Museum, cand.mag. Ole Mortensøn
I dansk søfartshistorie er småskibsfarten ofte blevet stedmoderligt behandlet. Sådan går det med hverdagsting. Dette foredrag gav en oversigt over udviklingen af småskibsfarten i et langt perspektiv – nemlig fra renæssancen til småskibsfartens ophør i det 20. århundrede. Lokalhistorikere bør vide, at enhver søfartsby havde en livlig og livsvigtig trafik af småskibe. Det var den slags skibe, som sørgede for varebyttet i øriget Danmark og for samhandlen med de nærmeste udenlandske naboer.
Se kilder.
Ole Mortensøn.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Færgebyen Frederikshavn
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
“Frederikshavn er da havnen for dampskibene, som på få timer vil danne bro mellem Norge, Sverige og Danmark – og den tid vil komme!”. Sådan skrev eventyrdigteren H.C. Andersen efter at have besøgt Frederikshavn på sin Jyllandsrejse i 1859. Frederikshavn blev Nordens færgemetropol som forudsagt af H.C. Andersen.
I 1980’erne var der flere end 24 færgeanløb og afgange i døgnet til Larvik, Oslo, Göteborg, Læsø og Hirsholmene. Og i dag passerer mere end 1,8 mio. passagerer gennem Frederikshavn om året.
Under Englandskrigen var Fladstrand vigtig for paket- og posttrafik mellem Danmark og Norge. En trafik, der søgtes opretholdt efter krigen, og Frederikshavn blev i 1820’erne en del af den internationale post- og passagertrafik mellem Norge og Hamborg. Efter flere tilløb blev Frederikshavn i 1850’erne fast dampskibshavn for trafikken mellem København og Oslo over Frederikshavn.
Det er dog ikke kun på det trafikale område, Frederikshavn har sat sine spor i det nordiske samarbejde. I 1936 byggede Frederikshavn værft det første passagerskib – Kronprinsessan Ingrid – hvor biler kunne køre ombord. Året efter fik den nystartede forbindelse til Larvik bygget verdens mest moderne færge. Designet af skibsarkitekten Knud E. Hansen som hans første, men ikke sidste skib til Frederikshavn. Knud E. Hansens verdensberømte firma blev senere hovedarkitekt for de store Stena-færger, som sejler i hele Europa.
Frederikshavn blev også udvandrerby, ikke mindst for svenske udvandrere, med direkte forbindelser til New York, eller indirekte med DFDS til Newcastle.
Se kilder.
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
“Frederikshavn er da havnen for dampskibene, som på få timer vil danne bro mellem Norge, Sverige og Danmark – og den tid vil komme!”. Sådan skrev eventyrdigteren H.C. Andersen efter at have besøgt Frederikshavn på sin Jyllandsrejse i 1859. Frederikshavn blev Nordens færgemetropol som forudsagt af H.C. Andersen.
I 1980’erne var der flere end 24 færgeanløb og afgange i døgnet til Larvik, Oslo, Göteborg, Læsø og Hirsholmene. Og i dag passerer mere end 1,8 mio. passagerer gennem Frederikshavn om året.
Under Englandskrigen var Fladstrand vigtig for paket- og posttrafik mellem Danmark og Norge. En trafik, der søgtes opretholdt efter krigen, og Frederikshavn blev i 1820’erne en del af den internationale post- og passagertrafik mellem Norge og Hamborg. Efter flere tilløb blev Frederikshavn i 1850’erne fast dampskibshavn for trafikken mellem København og Oslo over Frederikshavn.
Det er dog ikke kun på det trafikale område, Frederikshavn har sat sine spor i det nordiske samarbejde. I 1936 byggede Frederikshavn værft det første passagerskib – Kronprinsessan Ingrid – hvor biler kunne køre ombord. Året efter fik den nystartede forbindelse til Larvik bygget verdens mest moderne færge. Designet af skibsarkitekten Knud E. Hansen som hans første, men ikke sidste skib til Frederikshavn. Knud E. Hansens verdensberømte firma blev senere hovedarkitekt for de store Stena-færger, som sejler i hele Europa.
Frederikshavn blev også udvandrerby, ikke mindst for svenske udvandrere, med direkte forbindelser til New York, eller indirekte med DFDS til Newcastle.
Se kilder.
Erik S. Christensen.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Marstal – sejlskibssamfund i en dampertid
Ved museumsinspektør ved Marstal Søfartsmuseum, ph.d. Karsten Hermansen
Marstal er kendt for sejlskibssøfarten, som kulminerede i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På den tid var dampskibene i fuld gang med at erobre fragtmarkedet, men marstallerne havde – i lighed med svendborgenserne – en evne til at udnytte sejlskibsvilkårene og finde nye muligheder for at opnå indtægter ad vandvejen. Konkurrencen var hård, og marstallerne måtte hele tiden sejle længere og længere ud i verden, tage stadig flere chancer og acceptere mindre og mindre afkast. Det handler i bund og grund om en dybt forankret maritim kultur, og om at holde fast i det, man er bedst til.
Se kilder.
Ved museumsinspektør ved Marstal Søfartsmuseum, ph.d. Karsten Hermansen
Marstal er kendt for sejlskibssøfarten, som kulminerede i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På den tid var dampskibene i fuld gang med at erobre fragtmarkedet, men marstallerne havde – i lighed med svendborgenserne – en evne til at udnytte sejlskibsvilkårene og finde nye muligheder for at opnå indtægter ad vandvejen. Konkurrencen var hård, og marstallerne måtte hele tiden sejle længere og længere ud i verden, tage stadig flere chancer og acceptere mindre og mindre afkast. Det handler i bund og grund om en dybt forankret maritim kultur, og om at holde fast i det, man er bedst til.
Se kilder.
Karsten Hermansen.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Skibe i øst, søfolk i vest – Sønderjysk søfart 1600-1814
Ved leder af Ribe Byhistoriske Arkiv, ph.d. Mette Guldberg
Den sønderjyske søfart var allerede i begyndelsen af 1600-tallet præget af sit engagement i fragtfarten, men forhåbningerne for en lysende fremtid for søfarten blev ødelagt af århundredets mange krigshandlinger og andre ulykker. Da søfarten i 1700-tallet kom på fode igen, var øst og vest gået i hver sin retning. Den sønderjyske østkyst blev hjemsted for betydelige handelsflåder med begyndende trafik på oversøiske områder. På vestkysten stagnerede havnebyerne, men til gengæld leverede landområderne mandskab til den ekspanderende søfart i Amsterdam, Hamborg, Altona og København.
Mette Guldberg har bidraget med afsnittet om perioden 1600-1814 til tobindsværket “Sønderjysk Søfarts Historie”, der udkom i 2021.
Se kilder.
Ved leder af Ribe Byhistoriske Arkiv, ph.d. Mette Guldberg
Den sønderjyske søfart var allerede i begyndelsen af 1600-tallet præget af sit engagement i fragtfarten, men forhåbningerne for en lysende fremtid for søfarten blev ødelagt af århundredets mange krigshandlinger og andre ulykker. Da søfarten i 1700-tallet kom på fode igen, var øst og vest gået i hver sin retning. Den sønderjyske østkyst blev hjemsted for betydelige handelsflåder med begyndende trafik på oversøiske områder. På vestkysten stagnerede havnebyerne, men til gengæld leverede landområderne mandskab til den ekspanderende søfart i Amsterdam, Hamborg, Altona og København.
Mette Guldberg har bidraget med afsnittet om perioden 1600-1814 til tobindsværket “Sønderjysk Søfarts Historie”, der udkom i 2021.
Se kilder.
Mette Guldberg.Foto: Flemming Bruun, 2023.
M/S Klintholm
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
M/S Klintholm blev bygget som DFDS første containercoaster i vinteren 1949-50. Hun var den sidste fuldnittede nybygning fra Frederikshavn Værft og Flydedok. Hele byggeprocessen blev filmet af ingeniøren Kurt Precht, der i 1953 blev direktør på Svendborg Skibsværft. Han døde i 1995.
Filmen om M/S Klintholm begynder i tegnestuen, hvor projektet tager sin begyndelse. Vi følger arbejdet med skibet over afslagsloftet, hvor skibet bygges 1:1 i skabelontræ. Vi følger materialerne og skibsbyggerne gennem hele byggeprocessen, fra skibsbyggeriet over beddingen til montagekaj og flydedok, inden Kurt Precht lader skibet sejle på sin første rejse 24. januar 1950.
Klintholm sejlede, sammen med sine søsterskibe, varer mellem Skandinavien og Antwerpen. De små træcontainere kunne hurtigt omlades til DFDS store skibe, der sejlede til Syd- og Mellemamerika. Skibet sejlede for DFDS indtil 1965, hvorefter det solgtes til et græsk rederi. Skibet sejlede i det Græske øhav frem til 1982, hvor det gik på grund og ophuggedes året efter.
Som optakt introducerede Erik S. Christensen filmen og satte såvel skibsbyggeriet som M/S Klintholm ind i en større sammenhæng.
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
M/S Klintholm blev bygget som DFDS første containercoaster i vinteren 1949-50. Hun var den sidste fuldnittede nybygning fra Frederikshavn Værft og Flydedok. Hele byggeprocessen blev filmet af ingeniøren Kurt Precht, der i 1953 blev direktør på Svendborg Skibsværft. Han døde i 1995.
Filmen om M/S Klintholm begynder i tegnestuen, hvor projektet tager sin begyndelse. Vi følger arbejdet med skibet over afslagsloftet, hvor skibet bygges 1:1 i skabelontræ. Vi følger materialerne og skibsbyggerne gennem hele byggeprocessen, fra skibsbyggeriet over beddingen til montagekaj og flydedok, inden Kurt Precht lader skibet sejle på sin første rejse 24. januar 1950.
Klintholm sejlede, sammen med sine søsterskibe, varer mellem Skandinavien og Antwerpen. De små træcontainere kunne hurtigt omlades til DFDS store skibe, der sejlede til Syd- og Mellemamerika. Skibet sejlede for DFDS indtil 1965, hvorefter det solgtes til et græsk rederi. Skibet sejlede i det Græske øhav frem til 1982, hvor det gik på grund og ophuggedes året efter.
Som optakt introducerede Erik S. Christensen filmen og satte såvel skibsbyggeriet som M/S Klintholm ind i en større sammenhæng.
Erik S. Christensen.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Søfart og provinshavne i 1700- og 1800-tallet
Ved arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, ph.d. Jørgen Mikkelsen
Der skete markante forbedringer af mange danske havne mellem 1780 og 1900. Det hang sammen med forøgede muligheder for eksport af korn og andre landbrugsprodukter, og at nye skibstyper havde større dybgang end de fleste af 1700-tallets fartøjer.
Men der var stor forskel på, hvordan ”havnesagen” blev grebet an i de enkelte byer. Det gjaldt både graden og karakteren af det lokale engagement og de lokale politikeres strategier. De centrale myndigheder skiftede også holdning til havnespørgsmålet flere gange i løbet af 1700- og 1800-tallet. Et studie af dansk havnevæsen i disse århundreder kan derfor belyse mange aspekter af dansk by-, søfarts- og forvaltningshistorie.
Se kilder.
Ved arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, ph.d. Jørgen Mikkelsen
Der skete markante forbedringer af mange danske havne mellem 1780 og 1900. Det hang sammen med forøgede muligheder for eksport af korn og andre landbrugsprodukter, og at nye skibstyper havde større dybgang end de fleste af 1700-tallets fartøjer.
Men der var stor forskel på, hvordan ”havnesagen” blev grebet an i de enkelte byer. Det gjaldt både graden og karakteren af det lokale engagement og de lokale politikeres strategier. De centrale myndigheder skiftede også holdning til havnespørgsmålet flere gange i løbet af 1700- og 1800-tallet. Et studie af dansk havnevæsen i disse århundreder kan derfor belyse mange aspekter af dansk by-, søfarts- og forvaltningshistorie.
Se kilder.
Jørgen Mikkelsen.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Smuglerlandet Danmark
Ved museumsinspektør ved Svendborg Museum, ph.d. Nils Valdersdorf Jensen
Smugleri er en upåagtet dansk folkesport. I foredraget hørte vi om det maritime smugleris danmarkshistorie de seneste 250 år på basis af nye kilder og smuglerinterviews.
Smugleriet udviklede sig markant fra brændevinssmugleri i 1700-tallet til professionelt cigaretsmugleri i efterkrigstiden, men både sømænd, lystsejlere og færgepassagerer har til alle tider betragtet det som en sport at snyde toldvæsenet.
Samtidig havde smuglerne en vis heltestatus, især i 1970’erne, hvor navne som Bent Ricardo, Leon Owild og Sofa-Kurt var fast inventar i de danske aviser.
Se kilder.
Ved museumsinspektør ved Svendborg Museum, ph.d. Nils Valdersdorf Jensen
Smugleri er en upåagtet dansk folkesport. I foredraget hørte vi om det maritime smugleris danmarkshistorie de seneste 250 år på basis af nye kilder og smuglerinterviews.
Smugleriet udviklede sig markant fra brændevinssmugleri i 1700-tallet til professionelt cigaretsmugleri i efterkrigstiden, men både sømænd, lystsejlere og færgepassagerer har til alle tider betragtet det som en sport at snyde toldvæsenet.
Samtidig havde smuglerne en vis heltestatus, især i 1970’erne, hvor navne som Bent Ricardo, Leon Owild og Sofa-Kurt var fast inventar i de danske aviser.
Se kilder.
Nils Valdersdorf Jensen.Foto: Flemming Bruun, 2023.