Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Dalum Landbrugsskole, Odense, fra den 4. april til den 6. april, hvor man havde valgt at sætte fokus på emnet “Det danske samfunds tilblivelse i hundredåret 1814-1914”, hvor 1700-tallets danske rige over to afgørende årstal 1814 og 1864 blev reduceret til egentlig småstatsniveau. Heroverfor står den kendsgerning, at det danske folk på tværs af alle vanskeligheder og på demokratisk vis overtog styret og dermed ansvaret for en samfundsmodernisering, der savner sidestykke i vor historie. Udviklingen tog i høj grad sin form nedefra, og dermed bliver lokalhistorien medskabende i vor Danmarkshistorie.
Klik her for at komme til fotoalbum fra årsmødet.
Nyborg Slot. Foto: Flemming Bruun.
Program
Sønner af de slagne – Danskhed og demokrati 1814-1864
1864 er et år, der står mejslet ind i den danske selvforståelse. Tusinder faldt, drømmen om et Danmark til Ejderen brast, og Danmark blev (næsten) en nationalstat. Men hvad førte til denne ulykkelige krig, der kostede staten 40 % af sit territorium og som efterlod 200.000 dansksindede syd for grænsen? Svaret har næsten altid været de nationalliberales håbløse politik og danskernes overmod i kølvandet på Treårskrigen. Virkeligheden var imidlertid mere kompliceret. Den bagvedliggende historie handlede om, hvordan den danske stat skulle se ud, og i hvilket omfang den skulle være selvstændig. Forelæsningen fortalte en historie om nationalisme, liberalisme og skandinavisme i en tidsalder, hvor det danske demokrati var ungt, og enevælden stadig spøgte i kulissen.
Foredrag ved post.doc., ph.d. Rasmus Glenthøj, Institut for Historie, Syddansk Universitet
Udflugt til Slipshavn og Nyborgs volde med lokalhistoriker John Maalø Larsen, Nyborg, som guide
Skolehistorien siden 1814 – og kilderne til den
Det er mere end hundrede år siden, Joakim Larsen udgav sin skolehistorie i tre bind. Den er på en række områder ikke længere up-to-date, og den mangler af gode grunde de sidste 100 års skolehistorie. I anledning af 200-året for de vigtige skoleanordninger af 1814 udkom der i 2013 og 2014 en ny stor dansk skolehistorie i fem bind. Erik Nørr fortalte om den nye skolehistorie og om gennemførelsen af skoleanordningerne af 1814 i praksis. Foredraget omhandlede også de protokoller og indberetninger, som de nye skolelove krævede ført, og som kan anvendes som kilder af bl.a. lokalhistorikere.
Foredrag ved seniorforsker, historiker Erik Nørr, Rigsarkivet
Tabet af Norge set fra et nordjysk perspektiv
Eftervirkningerne af englandskrigene i København, hvor flere hundrede købmandsvirksomheder gik fallit, spredte sig til Frederikshavn, og den 1. maj 1828 åbnede Georg von der Pahlen den første af de fire største købmandsvirksomheder i den lille, nye købstad Frederikshavn. Han var udlært i København hos Ryberg & Co., men tog alle sine forbindelser indenfor skibsmægling og forsikring hos Lloyds of London med til Frederikshavn. Inden 1860 var forretningen byens største med hele to redningsdampere i søen med egen dykker. Frederikshavn blev forbindelsesby mellem Hamburg og Norge og senere knudepunkt for færgetrafik til Kristiansand og Christiania.
Foredrag ved arkivar, cand. phil. Erik S. Christensen, Nordjyllands Kystmuseum
Ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne
Christen Kolds vej til Dalum
I 1862 åbnede Christen Kold sin højskole i Dalum. Forinden havde han været lærer i Thy, på Mors, i Vestjylland, Tyrkiet, Ryslinge og Dalby. Kold skabte den skole, hvor lærerens personlige engagement var drivkraften, og sang og fortælling var vigtige metoder for motivation og oplysning. I denne helaftensforestilling fortaltes om Christen Kolds liv, opbygget som vekselvirkning mellem billeder, musik, fællessang og levende fortælling. Maria Stenz lagde stemme til Kolds historie om ”Lille Mis”, og Erik Grip havde sat nye melodier til et par af Kolds ungdomsdigte.
Multimedieshow ved højskolelærer Lars Thorkild Bjørn, Ålsgårde
Klaus Berntsens prioriteringer, dansk forsvar og kriserne op til 1. verdenskrig
Venstrepolitikeren Klaus Berntsen, som var en stor beundrer af Christen Kold, spillede i mange år en vigtig rolle i dansk politik, især da han i juli 1910 blev regeringsleder og samtidig besatte forsvarsministerposten. Hans mål og den rolle, forsvarspolitikken kom til at få for ham under hans regeringsledelse frem til juni 1913, følges.
Foredrag ved cand. phil. Michael Clemmesen, seniorforsker ved Forsvarsakademiet
Det danske folkesamfunds tilblivelse i hundredåret 1814-1914
Med baggrund i de forudgående foredrag om tiden 1814- 1914 blev der trukket nogle lange linjer frem i det århundredlange forløb. Det faldt i to hoveddele, idet den enevældige stat omkring 1850 afløses af det folkestyrede samfund. Vor Danmarkshistorie, den være sig politisk, økonomisk eller socialt rettet, får dermed med Grundtvig som inspirerende kraft et folkeligt rodnet, og det bliver derefter en særdeles vigtig opgave for lokalhistorien at skildre denne udvikling set nedefra.
Foredrag ved fhv. universitetslektor, dr. phil. Erik Helmer Pedersen
Billeder fra Slipshavn. Foto: Fl. Bruun.
