2018 Befæstningsværker i Danmark i nyere tid

Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Danhostel, fra den 13. – 15. april 2018, hvor man havde valgt at sætte fokus på emnet “Befæstningsværker Danmark i nyere tid”.  Forsvarsværker har været politik si­den vikingetiden, når Danernes Mark skulle forsvares mod syd, nord, øst eller for den sags skyld mod vest. Gennem foredrag hørte vi om forsvarsværker så­vel i det sønderjyske område som i København, og på den traditionelle tur lørdag formiddag besøgte vi et af dem samt Zeppelin-museet i Tønder, som rummer en fantastisk spændende historie. Også den nyeste forskning indenfor arbejdet med at formidle sporene efter 2. verdenskrig blev præsenteret.

Program

Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og lederen af Sydvest­jyske Museer, museumsdirektør Flemming Just.

Befæstninger og byudvikling
Nogle danske byer har en fortid som fæstningsbyer. I 1600-tallet blev der udvik­let et nyt dansk befæstningssystem, der dækkede hele det daværende danske monarki. En gruppe af byer som København, Rendsborg og Christiania fik nøgle­roller, men også andre byer og steder fik en rolle som befæstninger heri. Ikke alene satte det nogle rammer for byernes udvikling, det dannede i nogle tilfælde også udgangspunktet for en egentlig byudvikling med fæstningen Fredericia som det klassiske eksempel.
Foredrag ved Jens Ole Christensen, seniorforsker ved Tøjhusmuseet (Nationalmu­seet).

Udflugt til Zeppelin-museet i Tønder
Rundvisning på museet. På hjemturen til Ribe sås et af anlæggene fra den tyske Sikringsstilling Nord.

Sikringsstilling Nord – en tysk befæstningslinje i Sønderjylland
Under 1. verdenskrig opførte tysk militær en omfattende forsvarsstilling tværs over Nordslesvig. Forsvarsstillingen blev kendt under navnet Sikringsstilling Nord og skulle forhindre et eventuelt engelsk angreb på det tyske kejserrige nordfra. Stillingen bestod af mere end 900 anlæg – bunkere, kanonbatterier, veje, jernba­ner m.m. Efter genforeningen blev størstedelen af stillingen ødelagt ved spræng­ning udført af det danske militær. En mindre del af anlæggene undgik at blive øde­lagt, og nogle af dem er der i dag etableret adgang til. I tekst og billeder fortaltes om stillingens baggrund og dens korte, men spæn­den­de historie under 1. verdenskrig. Der blev vist billeder fra stillingen under krigen samt nogle af anlæggene, som de tager sig ud i dag.
Foredrag ved Dan Obling, lokalhistoriker og næstformand i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord

Byvandring i Ribe
Vi så nogle af de mange historiske steder i Ribe og fik historien genfortalt af lokale guider, som gavmildt delte deres store viden med os.

Generalforsamling
Se referat under menupunkt “Foreningen”.

Grevinden af Bagsværd
Arne Fogt fortalte om den fantastiske kvindeskæbne  Angelica Pierri, som blev gift med den ene hovedrige mand efter den anden og hvis liv endte så tragisk, da hun giftede sig af kærlighed.
Causeri ved Arne Fogt, billeder ved Flemming Bruun.

Københavns land- og søbefæstning fra 1886-1922 – dengang og nu
Da Københavns historiske volde blev nedlagt som fæstningsværk i 1857, var byen i praksis uden reelt forsvar. Efter mange års tovtrækkeri lykkedes det at få byg­get en betonfæstning i en ring 10-15 km fra byen. Den bestod af Vestvolden, en række forter og batterier samt et oversvømmelsessystem mod nord. Under 1. verdenskrig forstærkedes fæstningen, men efter krigen blev den nedlagt og på det nærmeste glemt. I disse år er dele af landbefæstningen gravet frem og re­stau­reret. Foredraget kommer også ind på Søbefæstningen, og det vil være ledsaget af billeder.
Foredrag ved lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen.

Musealisering af Atlantvolden
Langs den jyske vestkyst ligger talrige bygninger i beton, der gennem årene er blevet tumlet omkring af den rå natur. Det er bunkerne, der som tomme skaller udgør rester af Hitlers Atlantvold. Umiddelbart efter befrielsen i 1945 ønskedes dette mørke kapitel af Danmarks historie glemt, hvorfor bunkerne skulle fjernes. Det viste sig dog ikke at være så lige til, hvorfor de blot blev gemt af vejen, så godt det lod sig gøre. Med tiden kom en del bunkere dog igen til syne, og flere bun­kerområder på strækningen blev omdannet til museer, hvor blandt andet Atlantvoldens historie blev formidlet for den bredere befolkning. Hør i foredraget om, hvordan hele denne proces med musealisering af bunkerne foregik, og hvordan den har udviklet sig frem til i dag.
Foredrag ved museumsinspektør Ph.D. Fellow ved Vendsyssel Historiske Museum og Aalborg Universitet Chrestina Dahl.