Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Dalum Landbrugsskole, Odense, fra den 14. april til den 16. april, hvor man havde valgt at sætte fokus på emnet “De folkelige kræfter i foreningslivet omkring år 1900”. Undertiden bruger man udtrykket Foreningsdanmark om vort land. Mange af de foreninger, vi finder rundt omkring i by og på land, har allerede fejret jubilæum mange gange. Vi vil sætte fokus på foreninger, der har deres oprindelse i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det er foreninger, der er opstået og inspireret af de folkelige bevægelser, der prægede den tid. Det gælder både foreninger inden for sport, historie og kultur blot for at nævne nogle områder.
Klik her for at komme til fotoalbum fra årsmødet.
Ryslinge. Foto: Flemming Bruun.
Program
Den samfundsmæssige baggrund for de nye, folkelige initiativer, der opstod midt i 1800-tallet
I foredraget belyser Korsgaard årsmødetemaet ud fra den samfundsmæssige baggrund for de nye, folkelige initiativer, der opstod midt i 1800-tallet, med den øgede nationalfølelse på den ene side og det spirende demokrati på den anden side som de vigtigste faktorer, og desuden ser han nærmere på den effekt, som det nye foreningsliv på sin side fik på samfundets videre udvikling.
Foredrag ved professor Ove Korsgaard, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup, Aarhus Universitet
Bustur til Midtfyn med Henrik Hvid Dalnæs som guide
Skytteforeningerne, forsvarssagen og det milde Midtfyn hænger uløseligt sammen. Overfor gadekæret i den lille landsby Trunderup står monumentet for de danske skytteforeningers ihærdigste forkæmper. I Ryslinge trænedes der eksercits og skydning på højskolen, mens præsterne prædikede forsvarsvilje i såvel sognekirken som i valgmenigheden. Historiker Henrik Hvid Dalnæs er guide på en rundtur i en næsten glemt fortid, hvor foreningsforsvaret af Danmark var højaktuelt, og hvor skytteforeningerne stod i vadestedet mellem sport og nytte.
Indsamling af foreningsarkivalier
Nye udfordringer i den digitale verden I foredraget kom arkivlederen ind på indsamlingsmetoder i tidligere tid og de problemer, som i dag er forbundet med indsamling af digitalt materiale. Hvordan dette materiale håndteres, også når det drejer sig om opbevaring, studier og formidling?
Foredrag ved leder af Ringe lokalhistoriske Arkiv Jacob Bang Jensen
Stationsbyens Samfund – om studiet af sociale og folkelige bevægelser i en stationsby
I danske historikeres studier af de folkelige bevægelser i Danmark har den grundtvigske bevægelse med sit afledte foreningsliv i landbosamfundet spillet en afgørende rolle. Centralt står også arbejderbevægelsen, og Indre Mission regnes efterhånden også med som en vigtig, dansk bevægelse. Nærstuderer man imidlertid et lokalområde med henblik på systematisk at kortlægge mangfoldigheden og dynamikken i de sociale og folkelige bevægelsers udvikling, tegner der sig et langt mere mangfoldigt og komplekst billede. Med udgangspunkt i en genlæsning af bogen ”Stationsbyens Samfund. Folk og foreninger i Grindsted 1850-1940” (1996), er det tanken at give et bredere billede af, hvordan studiet af sociale bevægelser på lokalt plan kan bidrage til en videre forståelse af de danske lokalsamfunds udvikling og karakter.
Foredrag ved lektor, ph.d. Sidsel Eriksen, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne
Gamle dages foreningsliv i ”Lidenlund”
Med Sorø som udsøgt eksempel ses der nærmere, hvis ikke kalejdoskopisk, på opkomsten af mere eller mindre folkelige foreninger i et dengang meget begrænset (geografisk) bysamfund, in casu i skyggen af en – på papiret – meget konservativ institution: Sorø Akademi. Hvem gav tonen an? Og hvilken grad af samspil – eller modsætning – var der mellem åndens folk og håndens folk?
Foredrag ved Helge Torm, formand for Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland
Folkelige bevægelser i Danmark 1830-1930 – frigørelse og disciplinering
Med udgangspunkt i den seneste udgivelse på området (H. Haue og M. Tolstrup (red.): Folkelige bevægelser – selvmyndiggørelse og engagement, Syddansk Universitetsforlag 2010), som indeholder en omfattende litteraturliste, forskningsoversigt og henvisninger til foreningsarkiver, vil Haue prøve at udbygge ovennævnte aspekt af temaet.
Foredrag ved professor Harry Haue, Syddansk Universitet
Foreningsbevægelsens lokalhistorie, set i et rigshistorisk perspektiv
Her vil foredragsholderen med udgangspunkt i de synspunkter, der er blevet lagt frem på årsmødet, prøve på at vurdere, om foreningsbevægelsens respektive landssammenslutninger har samme opfattelse af dens arbejdsform og målsætning, som gør sig gældende lokalt. Er foreningsarbejde i sin rene form snarest at opfatte som nærdemokrati end som et stykke uddybende PR-arbejde for en traditionel topstyret landspolitik?
Foredrag ved dr. phil. Erik Helmer Pedersen, tidligere universitetslektor og landsformand for DLF
Henrik Hvid Dalnæs
