Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Kobæk Strand, Konferencecenter og hotel, den 22.-24. april 2022, hvor vi havde valgt at markere 150 året for Slaget på Fælleden den 5. maj 1872, som måske er det stærkeste symbol på den danske arbejderbevægelses kamp for bedre arbejds- og levevilkår.
Efter en omfattende strejke i 1899 blev det store kompromis indgået, som gav de faglige organisationer ret til at forhandle på deres medlemmers vegne, men som samtidigt knæsatte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Desuden aftaltes der spilleregler om overenskomster, strejker og nedsættelsen af arbejdsretten. Initiativer som er unikke i verden, og som har ført til fremgang og velfærd i samfundet.
Gennem seks forskellige foredrag samlede vi op på begivenhederne i arbejderbevægelsens barndom. Foredrag som gav debat og viden om “Den Danske Model”, som i disse år er presset af globaliseringen og en manglende interesse og viden om arbejderbevægelsens historie.
Program
Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik Christensen.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
Ved vicedirektør Linda Nørgaard Andersen, Arbejdermuseet
Arbejderhistorien rummer fortællinger om engagement og vilje til forandring. Om lighed og retfærdighed
som idealer, der bliver omsat til handling gennem kamp, samarbejde og sammenhold.
Midt i København ligger Arbejdermuseet i en af bevægelsens allerstørste triumfer, Arbejdernes Forsamlingsbygning. Linda Nørgaard Andersen tog os med ind i maskinrummet på et museum i rivende udvikling, som formidler arbejderhistorien med ét mål for øje: At styrke viljen til et lige og retfærdigt samfund gennem engagerende møder med historien.
Linda Nørgaard Andersen.Foto: Erik Christensen, 22. april 2022.
Udstilling på Arbejdermuseet.
Foto: Flemming Bruun, 2009.
Ved Arkivleder cand.phil. Erik S. Christensen
Med Vendsysselbanen kom de socialistiske ideer til Frederikshavn. Byen var sidst i 1800-tallet en af de hurtigst voksende købstæder i provinsen. I løbet af 1890’erne var de fleste fagforeninger allerede dannet og byens skibstømrere følte sig allerede i 1897 stærke nok til at tage en altafgørende konflikt om retten til at organisere sig. Det blev en langvarig konflikt, som arbejderne vandt efter en ni måneder lang strejke allerede året inden det store arbejdsmarkedsforlig blev indgået i 1899.
Byen fik besøg af flere socialistiske agitatorer, som efterhånden fik tag i den spirende utilfredshed og endte med dannelsen af både en Fællesorganisation og oprettelsen af et Arbejderparti, så efterhånden kunne den store industriarbejderklasse begynde at tage opgørene på såvel arbejdspladser som på den politiske scene.
Erik Christensen.Foto: Flemming Bruun, 22. april 2022.
1. maj 1900 i Frederikshavn.
Arrangeret af seniorforsker ved Rigsarkivet Jørgen Mikkelsen
Første mål på årets udflugt var Korsør, hvor vi beså Fæstningen fra 1300-tallet, som Helge Torm levende fortalte om.
Tilbage i Skælskør så vi Harboes Dampmølle fra 1851, de smukke huse i Vestergade og endelig Latinskolen og kirken.
Da vi havde tid tilovers, fik vi som en ekstra bonus i det herlige vejr en tur til herregården Borreby, som ligger lige syd for Skælskør.
Undervejs i bussen hørte vi om byerne og også lidt om den tidlige arbejderbevægelse i Sydvestsjælland.
Jørgen Mikkelsen.Foto: Flemming Bruun, 24. april 2022.
På Fæstningen i Korsør.
Foto: Flemming Bruun, 23. april 2022.
Den gamle Latinskole, Skælskør.
Foto: Flemming Bruun, 23. april 2022.
Ved herregården Borreby.
Foto: Flemming Bruun, 23. april 2022.
Ved professor Claus Bryld
Eduard Bernsteins liv (1850-1932) er billede på den socialdemokratiske bevægelses historie i Europa. Fra en ortodoks marxisme, der sigtede på en social revolution, udviklede partierne sig til reformistiske partier, der søgte at skabe så gode kår som muligt for arbejderne og de mindrebemidlede. Her kom Bernsteins tanker fra bogen “Die Voraussetzungen des Sozialismus und die Aufgaben der Sozialdemokratie” på længere sigt til at spille en stor rolle, også for det danske Socialdemokrati.
Claus Bryld.Foto: Erik Christensen, 23. april 2022.
Eduard Bernstein.
Ved museumsinspektør, cand.mag. Taus Toft Christiansen
Foredraget tog udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan kvindernes stilling i arbejderbevægelsen forandrede sig fra 1870 til 1908. Gennem kilder fra dagbladene Socialisten og Social-Demokraten, tidsskriftet Hvad vi vil, debatten om fabrikslovsforslaget 1900-1901 og Socialdemokratiets partikongres i 1908 belystes, hvordan de kvindelige arbejdere først sammen med og senere separat fra mændene arbejdede for en bedre social stilling, inden den såkaldte kvindesag i 1908 blev underlagt de mandsdominerede organisationer.
Taus Toft Christiansen.Foto: Flemming Bruun, 23. april 2022.
Lille Kongensgade.
Fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Ved formand for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening Arne Fogt
Lørdag aften var traditionen tro i det uhyggelige hjørne, da Arne Fogt fortalte om den unge mand fra Gladsaxe, der blev nutidens første terrorist, og som spredte skræk og rædsel i landet i 1977-78.
Arne Fogt.Foto: Flemming Bruun, 23. april 2022.
Bombe fjernes fra telefonboks.
Ved historiker ph.d. Søren Federspiel
Den tidlige danske arbejderbevægelse var karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem parti og fagbevægelse funderet i, at de fagligt organiserede typisk også var socialdemokrater, men også i at partiet, Socialdemokratisk Forbund, fungerede som paraply over fagforeningerne frem til midt i 1880’erne, hvorefter samvirket kom til at bestå i gensidig repræsentation i hinandens styrende organer. Jens Jensen, der selv var faglig og politisk organiseret, blev leder af fagbevægelsen og var med til at binde parti og fagbevægelse sammen.
Søren Federspiel.Foto: Flemming Bruun, 24. april 2022.
Jens Jensens portræt på rød fane.
Internationale i Horsens
Ved John Juhler Hansen, registrator på Industrimuseet i Horsens
Foredraget belyste følgende emner:
– Gerhard de Lichtenbergs virke i Horsens som pengeudlåner for 250 år, som siden blev fabrikant (Haraldskær Kobberværk og Randbøldal Papirfabrik).
– Fra 1802-2000 industriel tobaksfremstilling i Horsens.
– Horsens Tugthus fra 1855 til 1916 drevet som tekstilfabrik, fra 1865 suppleret med ”fabrik for frie arbejdere”.
– Slaget mellem arbejderne og de to tekstilfabrikanter Crome & Goldschmidt, som fyrede sine arbejdere, hvis de stod i Internationale. I 1880-erne var Crome & Goldschmidt Danmarks største fabrik med 1.800 ansatte – samt Nordens største tekstilfabrik.
– Byens nyeste industrihistorie op til år 2000.
– Socialdemokraterne i Horsens fik ved stiftelsen 15. oktober 1871 et medlemstal på 350. Da Internationale blev forbudt 5. maj 1872 havde Internationale 950 medlemmer. Den lokale Internationale i Horsens havde under sig 13 fagsektioner.
John Juhler Hansen.Foto: Flemming Bruun, 24. april 2022.
Crome & Goldschmidt i Horsens.