Dansk Lokalhistorisk Forening indbød til årsmøde på Danhostel Ribe, 12.-14. april 2024, hvor vi havde valgt at rette fokus mod kommunikationens historie.
Med udgangspunkt i Postvæsenets 400 år lange historie tog Dansk Lokalhistorisk Forening hul på forandringerne i vores måde at kommunikere med hinanden på.
De første 200 år af postvæsenets historie gik på to eller fire ben. Over længere afstande med hestevogn og sejlbåd.
For 200 år siden blandede dampmaskinen sig i samfærdslen, og dermed kunne kommunikationen gøres mere sikker og regelmæssig med dampskibe og jernbaner. Industrialiseringen øgede betydningen af sikker kommunikation mellem landsdelene. Ikke mindst i forbindelse med forsvaret af landet i krige og kriser. Det begyndte med optiske telegraflinjer, som afløstes af den elektriske telegraf og senere telefonen. Dernæst overtog først radio og derefter fjernsynet kommunikationen.
Oprindeligt var post og telegrafi statslige monopoler. I dag er kommunikationen overladt til virksomheder, som kan have andre dagsordner end vores fællesskab. Tænk bare på Facebook og Elon Musk’s interesser i X (tidligere Twitter).
Siden ”Slavekrigen” i 1848 har en vigtig opgave været at forhindre misinformation og sørge for sikre informationer. Mange husker vel Kejsergadesagen fra 1969 og det USA-dominerede Echelon spionnetværk, som menes at have været brugt til industrispionage og aflytning af statsledere i Europa.
Program
Velkomst
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik S. Christensen.
Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe og leder af kursusudvalget Erik S. Christensen.
Aase Windeballe.Foto: Flemming Bruun, 2023.
Erik S. Christensen.
Foto: Flemming Bruun, 2023.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen omtales under menupunkt Foreningen.
Den glemte revolution – postvæsenets historie i
europæisk perspektiv
Ved forskningschef Andreas Marklund
Det var i herrens år 1624, på selve juleaften, at en af verdenshistoriens glemte revolutioner fik sin begyndelse i Danmark. Det var nemlig netop på denne højtidelige dag, at Christian 4. udstedte den kongelige forordning, der regnes for at være grundstenen til det danske postvæsen.
Foredraget handler om postens lange og dramatiske historie med fokus på de første cirka 250 år, hvor det danske postvæsen udviklede sig fra kongeligt regale og statsligt magtværktøj til en almennyttig indretning for hele befolkningen.
europæisk perspektiv
Ved forskningschef Andreas Marklund
Det var i herrens år 1624, på selve juleaften, at en af verdenshistoriens glemte revolutioner fik sin begyndelse i Danmark. Det var nemlig netop på denne højtidelige dag, at Christian 4. udstedte den kongelige forordning, der regnes for at være grundstenen til det danske postvæsen.
Foredraget handler om postens lange og dramatiske historie med fokus på de første cirka 250 år, hvor det danske postvæsen udviklede sig fra kongeligt regale og statsligt magtværktøj til en almennyttig indretning for hele befolkningen.
Postvæsenet i Gentofte kommune gennem 250 år
Ved formand for Danmarks Stempelsamler Forening Erland Hansen
„Med udgangspunkt i bogen ”Postvæse net i Gentofte kommune gennem 250 år, 1770-2020”, præsenteres, hvordan udviklingen af postvæsenet har været i Gentofte kommune.
De enkelte byområder i kommunen præsenteres, og hvordan de hver især ved hjælp af posthistorien kan være med til danne fortællingen om området og dets lokalhistorie.
Områder der præsenteres: Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Skovshoved, Klampenborg, Ordrup, Jægersborg, Vangede og Dyssegård. For alle områder er der en kort gennemgang af den posthistoriske periode fra 1600-tallet til 2014, herunder posthusene og deres historier.
Erland Hansen er bestyrelsesmedlem i Gentofte Lokalhistoriske Forening.
Ved formand for Danmarks Stempelsamler Forening Erland Hansen
„Med udgangspunkt i bogen ”Postvæse net i Gentofte kommune gennem 250 år, 1770-2020”, præsenteres, hvordan udviklingen af postvæsenet har været i Gentofte kommune.
De enkelte byområder i kommunen præsenteres, og hvordan de hver især ved hjælp af posthistorien kan være med til danne fortællingen om området og dets lokalhistorie.
Områder der præsenteres: Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Skovshoved, Klampenborg, Ordrup, Jægersborg, Vangede og Dyssegård. For alle områder er der en kort gennemgang af den posthistoriske periode fra 1600-tallet til 2014, herunder posthusene og deres historier.
Erland Hansen er bestyrelsesmedlem i Gentofte Lokalhistoriske Forening.
Rundvisning i Ribe
Ved højskoleforstander, cand. mag. Mads Rykind Eriksen
Sammen med Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, skal vi se Danmarks ældste by, Ribe, der blev grundlagt af vikingerne omkring 710.
Vi hører om byens fascinerende historie, der i århundreder var centrum for den indbringende marsk- og vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i et prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse.
Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi besøger Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Her får vi fortællingen om klostrenes oprindelse, katolicismen og afladshandlen samt Martin Luthers betydning, inden vi slutter af på Riberhus
Slotsbanke og historien om Valdemar Sejr og hans elskede Dronning Dagmar.
Ved højskoleforstander, cand. mag. Mads Rykind Eriksen
Sammen med Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, skal vi se Danmarks ældste by, Ribe, der blev grundlagt af vikingerne omkring 710.
Vi hører om byens fascinerende historie, der i århundreder var centrum for den indbringende marsk- og vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i et prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse.
Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi besøger Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Her får vi fortællingen om klostrenes oprindelse, katolicismen og afladshandlen samt Martin Luthers betydning, inden vi slutter af på Riberhus
Slotsbanke og historien om Valdemar Sejr og hans elskede Dronning Dagmar.
Den danske kommunikationssektor mellem monopol og
konkurrence, 1950-2000
Ved ph.d. i historie og specialkonsulent ved CBS Sanne Aagaard Jensen
I dette foredrag dykker vi ned i udviklingen på kommunikationsområdet i Danmark i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Danskernes liv forandrede sig væsentligt i denne periode med velfærdssamfundets udbredelse, fremvæksten af informationssamfundet og globaliseringen. Nye måder at kommunikere på spillede en afgørende rolle i denne udvikling.
Samtidig blev kommunikation – i skyggen af den kolde krig – i stigende grad opfattet som en kritisk infrastruktur, hvorfor P&T og de regionale telefonselskaber fik til opgave at tænke sikkerhed ind i planlægningen og driften af kommunikationsinfrastrukturen.
Fra omkring 1980 begyndte liberalisering at stå højt på den politiske dagsorden, hvilket medførte fundamentale ændringer af den danske kommunikationssektor frem mod årtusindeskiftet.
I foredraget undersøger vi udviklingen fra en teknopolitisk vinkel og prøver at forstå, hvordan den teknologiske og politiske udvikling var flettet sammen.
konkurrence, 1950-2000
Ved ph.d. i historie og specialkonsulent ved CBS Sanne Aagaard Jensen
I dette foredrag dykker vi ned i udviklingen på kommunikationsområdet i Danmark i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Danskernes liv forandrede sig væsentligt i denne periode med velfærdssamfundets udbredelse, fremvæksten af informationssamfundet og globaliseringen. Nye måder at kommunikere på spillede en afgørende rolle i denne udvikling.
Samtidig blev kommunikation – i skyggen af den kolde krig – i stigende grad opfattet som en kritisk infrastruktur, hvorfor P&T og de regionale telefonselskaber fik til opgave at tænke sikkerhed ind i planlægningen og driften af kommunikationsinfrastrukturen.
Fra omkring 1980 begyndte liberalisering at stå højt på den politiske dagsorden, hvilket medførte fundamentale ændringer af den danske kommunikationssektor frem mod årtusindeskiftet.
I foredraget undersøger vi udviklingen fra en teknopolitisk vinkel og prøver at forstå, hvordan den teknologiske og politiske udvikling var flettet sammen.
Kommunikation i krise: Post, telegraf og telefon under
verdenskrigene
Ved postdoc ved Aarhus Universitet, ph.d. Jacob Vrist Nielsen
I enhver moderne konflikt spiller kommunikationsforbindelserne en afgørende rolle, og krig og overvågning er uløseligt forbundet.
Under begge verdenskrige masseovervågede den danske stat kommunikationsforbindelserne. Medarbejderne ved P&T og telefonselskaberne, som blev tvunget til at foretage overvågningen, var derfor de første til at få krigene helt tæt ind på livet.
Til foredraget fortælles der om spioner, hemmelig overvågning og heltemodige brevduer. Men også om modstandsfolk og nazister i P&T’s og telefonselskabernes rækker og om P&T’s rolle i ”Den Europæiske Post- og Fjernmeldeunion”, som blev skabt i Wien med Nazityskland og det fascistiske Italien som bannerførere.
verdenskrigene
Ved postdoc ved Aarhus Universitet, ph.d. Jacob Vrist Nielsen
I enhver moderne konflikt spiller kommunikationsforbindelserne en afgørende rolle, og krig og overvågning er uløseligt forbundet.
Under begge verdenskrige masseovervågede den danske stat kommunikationsforbindelserne. Medarbejderne ved P&T og telefonselskaberne, som blev tvunget til at foretage overvågningen, var derfor de første til at få krigene helt tæt ind på livet.
Til foredraget fortælles der om spioner, hemmelig overvågning og heltemodige brevduer. Men også om modstandsfolk og nazister i P&T’s og telefonselskabernes rækker og om P&T’s rolle i ”Den Europæiske Post- og Fjernmeldeunion”, som blev skabt i Wien med Nazityskland og det fascistiske Italien som bannerførere.
Posttakster og frimærker
Ved arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, ph.d. Jørgen Mikkelsen
Foredraget giver et overblik over udviklingen vedrørende posttakster og frimærker gennem flere hundrede år og munder ud i en omtale af den frivillige frankering i form af julemærker. Disse mærker, der blev indført i 1904, var lige fra begyndelsen en stor succes, og da højdepunktet blev nået i 1960’erne, blev der fremstillet 80 millioner julemærker om året.
Ved arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, ph.d. Jørgen Mikkelsen
Foredraget giver et overblik over udviklingen vedrørende posttakster og frimærker gennem flere hundrede år og munder ud i en omtale af den frivillige frankering i form af julemærker. Disse mærker, der blev indført i 1904, var lige fra begyndelsen en stor succes, og da højdepunktet blev nået i 1960’erne, blev der fremstillet 80 millioner julemærker om året.
Det politiske spil om veje, jernbaner, havne og motorveje i Vendsyssel
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
Hvem husker ikke kampen om de Vendsysselske motorveje i 1990’erne. Hele to motorveje i den del af landet, som kaldes den rådne banan. Det var Frederikshavnskredsens socialdemokratiske folketingsmedlem, som var bannerfører for, at hvis der skulle bygges både en Øresundsforbindelse samt en Femernbæltforbindelse, så skulle der også falde noget af til hans valgkreds. Det var ikke for ingenting, at han blev kaldt for rigstaktikeren.
Vendelboerne har altid måttet kæmpe for indflydelse på Christiansborg.
I 1800’tallet var det jernbaner og havne, kampen stod om. Vendelboerne forstod vigtigheden af udbygningen af infrastrukturen, hvis ikke landsdelen skulle kobles af udviklingen efter Englandskrigen. Jernbaneloven i 1860’erne koblede også Vendsyssel af.
Der skulle en tabt krig til for at se vigtigheden af landsdelens strategiske betydning både handelsmæssigt og militært. Derfor fik Vendsyssel hele to jernbaner – en statsbane og en privatbane.
Ved fhv. arkivleder ved Kystmuseet, cand.phil. Erik S. Christensen
Hvem husker ikke kampen om de Vendsysselske motorveje i 1990’erne. Hele to motorveje i den del af landet, som kaldes den rådne banan. Det var Frederikshavnskredsens socialdemokratiske folketingsmedlem, som var bannerfører for, at hvis der skulle bygges både en Øresundsforbindelse samt en Femernbæltforbindelse, så skulle der også falde noget af til hans valgkreds. Det var ikke for ingenting, at han blev kaldt for rigstaktikeren.
Vendelboerne har altid måttet kæmpe for indflydelse på Christiansborg.
I 1800’tallet var det jernbaner og havne, kampen stod om. Vendelboerne forstod vigtigheden af udbygningen af infrastrukturen, hvis ikke landsdelen skulle kobles af udviklingen efter Englandskrigen. Jernbaneloven i 1860’erne koblede også Vendsyssel af.
Der skulle en tabt krig til for at se vigtigheden af landsdelens strategiske betydning både handelsmæssigt og militært. Derfor fik Vendsyssel hele to jernbaner – en statsbane og en privatbane.
Knudepunkter for kommunikation
Ved vicedirektør, ph.d. René Schrøder Christensen
Jernbanen spillede allerede fra begyndelsen en stor rolle i kommunikationen på længere distancer. Som det hurtigste transportmiddel var toget ud over befordringen af personer og gods også vigtigt for postbefordringen, og kommunikation via telegraf og senere telefon var essentiel for sikkerheden på banen.
Samspillet ses tydeligt i koncentrationen af de forskellige etaters funktioner tæt ved banen: Toldvæsen, postvæsen, telegrafvæsen. I jernbanestationerne blev der ofte indrettet postkontor såvel som telegrafekspedition og ved større stationer blev der bygget posthuse og toldekspedition tæt ved banen. Stationerne blev knudepunkter for kommunikation og kontrol. Togene spillede desuden en særlig rolle som rullende postkontorer – og banerne etablerede deres eget pakkepostsystem – banemærket.
I foredraget gennemgås historien om jernbanens samspil med post- og telegrafvæsenet fra midten af 1800-tallet frem til årtusindskiftet.
Ved vicedirektør, ph.d. René Schrøder Christensen
Jernbanen spillede allerede fra begyndelsen en stor rolle i kommunikationen på længere distancer. Som det hurtigste transportmiddel var toget ud over befordringen af personer og gods også vigtigt for postbefordringen, og kommunikation via telegraf og senere telefon var essentiel for sikkerheden på banen.
Samspillet ses tydeligt i koncentrationen af de forskellige etaters funktioner tæt ved banen: Toldvæsen, postvæsen, telegrafvæsen. I jernbanestationerne blev der ofte indrettet postkontor såvel som telegrafekspedition og ved større stationer blev der bygget posthuse og toldekspedition tæt ved banen. Stationerne blev knudepunkter for kommunikation og kontrol. Togene spillede desuden en særlig rolle som rullende postkontorer – og banerne etablerede deres eget pakkepostsystem – banemærket.
I foredraget gennemgås historien om jernbanens samspil med post- og telegrafvæsenet fra midten af 1800-tallet frem til årtusindskiftet.