2019 Epidemier i Danmark gennem tiderne

Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde og generalforsamling i Vejle den 5.-7. april 2019

Alle medlemmer inviteres til at deltage i DLF’s årsmøde og generalforsamling i Vejle. Netop ved de dybe fjorde i Østjylland skød mange kuranstalter og sanatorier op i kampen mod sygdomme.
Emnet i år er da også ”Epidemier i Danmark gennem tiderne”.
2019 er 100 året for den spanske syge, som er den hidtil sidste store dødelige epidemi, vi har oplevet i Danmark. Den spanske syge dukkede som tidligere tiders epidemier op i slipstrømmen efter krig og hungersnød. Årsmødet holdes på herregården Haraldskær, som netop dukker op i kilderne nogenlunde samtidigt med den første velbeskreven pestepidemi i Danmark.
Vi har omhyggeligt valgt Haraldskær og Vejlefjordområdet til vores årsmøde, fordi de østjyske fjorde udgjorde nogle smukke rekreative områder for dem, der ramtes af sygdom. Vi har også omhyggeligt udvalgt vores foredragsholdere, som ved noget om epidemier og de behandlingsformer, som fulgte med. Foredragsholdere, som er vidende indenfor hver deres felt som læger, sygeplejersker og historikere. Vi glæder os overordentligt meget til årsmødet og mener at have fundet et emne, som stadig har relevans, hvad enten man interesserer sig for den nære historie eller tiden, hvor vore forfædre levede med frygten for sygdomme, som kunne vende op og ned på livet for såvel familien, som for hele samfundet.
Det er vores håb i DLF’s styrelse, at mange af vore medlemsforeninger vil sende repræsentanter til årsmødet. Her er der gode muligheder for at mødes med andre, skabe gode kontakter og udveksle ideer til det daglige arbejde i foreningerne. Vi vil gerne opfordre til, at man tager eksemplarer af egne blade og bøger med til inspiration, foræring og salg.

Program

Fredag den 5. april
Kl. 15-16  Indkvartering
Kl. 16:00  Velkomst v/landsformanden Aase Windeballe
Kl. 16:30  Foredrag: Epidemier og lægeetnografer i 1800-tallet
Kl. 18:00  Middag
Kl. 19:30  Foredrag: Den spanske syge
Kl. 21:00  Aftenhygge

Lørdag den 6. april
Kl. 08:00  Morgenmad
Kl. 09:00  Udflugt: Til Dansk Sygeplejemuseum i Kolding og Kurbadet
Kl. 12:00  Frokost
Kl. 13:00  Foredrag: Dansk sygeplejehistorie
Kl. 14:30  Kaffe
Kl. 14:45  Pestepidemier i Danmark i 1500-tallet
Kl. 16:15  Generalforsamling
Kl. 17:15  Erfaringsudveksling: Oplæg fra Ishøj
Kl. 19:00  Middag
Kl. 20:30  Persilledoktoren på Frydenstrand
Kl. 21:30  Aftenhygge

Søndag den 7. april
Kl. 08:00  Morgenmad
Kl. 09:00  Koleraepidemien 1853
Kl. 10:15  Kaffe
Kl. 10:30  Den spanske syge i Aarhus 1918–1920
Kl. 11:45  Farvel og på gensyn
Kl. 12:00  Frokost og hjemrejse

Alt det praktiske

Mødested
Hotel Harldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle. Tlf.: 76496000.
Pris
1.300 kr. for medlemmer (800 kr. for ét døgn), 1.900 kr. for ikke-medlemmer (1.300 kr. for ét døgn).
Deltagelse alene i generalforsamlingen er gratis.
Tilmelding
Sker skriftlig til foreningens kasserer Flemming Bruun på mail-adr. flemming.bruun@gmail.com
Ved tilmelding oplyses foreningens navn samt navnene på deltagerne. Der kan deltage 4 personer fra hver forening. Hvis flere end fire, kan man komme på venteliste. Tilmelding skal ske senest 1. marts 2019.
Betaling
Sker ved overførsel Nordea reg.nr. 2316 kto.nr. 5820 002 021. Husk at anføre tydelig afsender. Betaling skal ske senest 1. marts 2019.
Kursusansvarlig
Styrelsesmedlem Erik Christensen, mail: ech@kystmuseet.dk.
Foredragene afholdes i samarbejde med Folkeuniversitet i Vejle.
NB! Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Generalforsamlingen

Der afholdes ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne, som kan ses her på hjemmesiden under menupunkt “Foreningen”.

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Styrelsens beretning om foreningens virksomhed
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5. Forelæggelse af budget for det kommende år
6. Indkomne forslag
7. Valg til styrelsen
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af 2 revisorer
10. Valg af revisorsuppleant
11. Eventuelt

Valg til styrelsen
Styrelsesmedlemmer
På valg er Aase Windeballe, Ullerslev og Flemming Bruun, Gladsaxe, som begge modtager genvalg.
Suppleanter
På valg er Helge Torm, Sorø og Ole Koefoed Nielsen, Skanderborg, som begge modtager genvalg.

Valg til revisionen
Revisorer
På valg er Gunhild Olesen Møller, Mors og Lejla Thorslund, Gladsaxe, som begge modtager genvalg.
Rvisorsuppleant
Revisorsuppleant er Niels Thernøe, Skanderborg.

Forslag til generalforsamlingen
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være styrelsen i hænde senest 1. februar 2018.

Erfaringsudveksling

Oplæg ved Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening.
Hvordan får man over 1.300 medlemmer og fastholder dem?
Gennem det talte ord, billeder og video vil Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening fortælle om hemmeligheden bag fastholdelse og ikke mindst vedvarende stigning i medlemstallet.
Metoderne er så mange, utraditionelle og iderige, at kun fantasien sætter grænser. En af metoderne kan godt afsløres her, nemlig samspillet mellem det offentlige og foreningen: Vi går samme vej!

Foredragene

Epidemier og lægeetnografer i 1800-tallet

Foredrag v/ Jørgen Mikkelsen, ph.d., arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Siden 2017 lokalhistorisk konsulent for DLF.
I 1803 blev det pålagt alle danske læger at indsende en årlig medicinalberetning til Sundhedskollegiet. Her skulle de bl.a. redegøre for, hvilke epidemier der havde været inden for de områder, hvor de praktiserede, og hvad de havde gjort for at forhindre sygdommenes udbredelse. Mange af 1800-tallets medicinalberetninger diskuterer den mulige sammenhæng mellem sygdomsbilledet og lokalbefolkningens sociale forhold og sædvaner. Flere læger udarbejdede også en større afhandling om disse problemstillinger. Det gælder bl.a. P.L. Panum og A.H. Manicus, der beskrev forholdene på Færøerne i forbindelse med mæslingeepidemien på øerne i 1846, og Erik Holst, der analyserede levevilkårene i Korsør i anledning af, at denne by blev ramt af en voldsom koleraepidemi i 1857. Foredraget tager udgangspunkt i disse afhandlinger og andre ”medicinske topografier”.

Den spanske syge

Foredrag v/ Hans Trier, Speciallæge i samfundsmedicin, fhv. embedslæge, cand. mag. i historie. Har skrevet lægefaglige artikler om blandt andet epidemibekæmpelse, og historiske artikler om sundhedsforhold samt i 2018 bogen “Angst og engle – den spanske syge i Danmark” (Gads Forlag).
Den verdensomspændende influenzaepidemi i 1918-20, den spanske syge, kostede over 15.000 danskere livet. Alligevel har den som historisk episode været delvist glemt frem til de seneste årtier. Kilder til epidemien er især pressen, Sundhedsstyrelsens og embedslægernes beretninger og arkivmateriale samt lægevidenskabelige artikler. Både erindringer og lokalhistorisk arkivmateriale kan i høj grad bidrage til dette billede. Disse to kilder, som tages særligt under behandling i foredraget, giver os navnlig et bedre indtryk af den spanske syges mentalitets- og socialhistoriske aspekter. Frem for alt de efterladte beretninger fra øjenvidnerne fra almindelige familier giver et fint indtryk af den frygt og angst, der ramte befolkningen, og af det enorme hjælpearbejde, der blev iværksat på offentligt og privat initiativ under krisen.

Udflugt til Dansk Sygeplejemuseum i Kolding og Kurbadet

Tuberkulose var tidligere den store dræber, og i år 1900 skyldtes hver tredje dødsfald tuberkulose. Den eneste behandling, man kendte, var god ernæring, hvile og masser af frisk luft. Det foregik på store sanatorier, der blev oprettet fra 1900 med Vejlefjord som det første. Men de var alle for voksne patienter – der manglede et sanatorium kun for børn.
Derfor gik Julemærkekomitéen i gang med arbejdet for et sanatorium for børn og i 1911 stod Julemærkehjemmet i Kolding klar. Ved åbningen var der plads til 120 børn i alderen 4-15 år og i 1917 åbnede en pavillon til mindre børn, Fjord-glimt, der i dag huser Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Køn, kald og kompetencer – Tre sygeplejetraditioner og deres bidrag til den faglærte sygeplejes etablering i Danmark

Foredrag v/ Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, PhD. SMD er fhv. lektor ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsfelt har en lang årrække været sygeplejens historie med fokus på religiøse sygeplejeordners etablering i Danmark og bidrag til den danske velfærdsmodels sundhedssystemer. SMD er i dag pensioneret, men fortsat tilknyttet Aarhus Universitet som underviser og vejleder – og dertil freelance forsker og foredragsholder.
Den faglærte sygepleje i Danmark har sit udspring i tre traditioner, som etablerede sig sideløbende i sidste halvdel af 1800-tallet: én verdslig sygeplejetradition (inspireret af Florence Nightingale) og to religiøse traditioner, de katolske nonners og de protestantiske diakonissers. Med udgangspunkt i de tre traditioner tegnes der i foredraget et historisk landkort fra sygeplejefagets første spæde etablering i 1800-tallet frem til dets konsolidering i midten af 1900-tallet. Gennemgående temaer i analysen er: Køn, fordi sygepleje og kvindens iboende / medfødte omsorgspotentiale var anset som uløseligt forbundet. Kald, fordi et oprigtigt kristent kald langt op i tiden var selve grundlaget for gerningen. Kompetencer, fordi teoretisk og praktisk uddannelse i sygepleje blev hovedargumentet for at arbejde kvalificeret med syge og socialt udsatte.

Pestepidemier i Danmark i 1500-tallet

Foredrag v/ Michael Dupont, Rigsarkivet samt formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
Pest eller kolera? I forhold til de små moderne epidemier, vi jævnligt er udsat for, var pesten en virkelig mandedræber, bl.a. mener forskningen, at den i midten af 1300-tallet slog op mod 40 % ihjel i de ramte områder. Til sammenligning slog koleraen kun lidt over 3 % ihjel i København under landets værste koleraepidemi i 1853. Fra ca. 1350 til 1711 hærgede Pesten med jævne mellemrum i Danmark. I denne periode vendte den tilbage ca. en gang hvert tiår. Vi skal se på Pestens dødelighed, hvor ofte den ramte, hvordan den spredte sig, og vi dykker ned i nogle spændende pestår og ser på gode eksempler, især med vægt på pestepidemierne i Danmark i 1500-tallet.

Persilledoktoren

Foredrag v/ Erik S. Christensen, museumsinspektør og arkivar ved KYSTmuseet i Frederikshavn.
Dette er historien om en svagelig dreng som udnyttede sit boglige potentiale på en anden måde end forældrene havde forestillet sig. Han søgte gud i Amerika som præst, men fandt i stedet en læge der gennem religionen fik ham ledt ind på den medicinske vej og tog sin lægeeksamen på Københavns universitet. Han stiftede Nordisk Philantropisk Selskab som stod bag oprettelsen af først Frydenstrand Badesanatorium i Frederikshavn og senere Skodsborg Badesanatorium. Han bevægede sig på kanten mellem videnskab, religion og kvaksalveri og blev kaldt nordens sundhedsapostel eller persilledoktoren, alt efter temperament. Historien knytter sig til tiden efter indførslen af religionsfrihed i Danmark, industrialiseringen og den store omkalfatring af det danske samfund i slutningen af 1800tallet.

Koleraepidemien 1853

Foredrag v/ Gerda Bonderup dr. phil. Lektor emer. i historie fra Aarhus Universitet. Arbejder med socialhistoriske og medicinhistoriske emner, bl.a. det danske sundhedsvæsen, kolera og kopper.
I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var forbi: Pesten havde ikke vist sig i Europa i de seneste 100 år, og kopperne havde man stort set fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt ukendt epidemi til, koleraen. Den første koleraepidemi grasserede i Europa i 1830’erne, sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men epidemien gik uden om Danmark. Først da den anden epidemi næsten var forbi, ramte den Danmark i 1853. Her stod dog alle ansvarshavende, såsom læger, medlemmer af bystyrer, mange frivillige fra det bedre borgerskab og mange flere, sammen og gjorde en uselvisk indsats for, at få befolkningen med til de bekæmpende foranstaltninger. Det drejede sig især om at holde sig selv og boligen rene. Efter epidemien tog også det offentlige fat i rensning af drikkevand og rendesten. Det hele lykkedes overordentligt godt!

Den spanske syge i Aarhus 1918-1920

Foredrag v/ Søren K. Poder er uddannet cand.mag. i historie med speciale i byhistorie. Siden 2011 har Søren været ansat som arkivar for crowdsourcing ved henholdsvis Aarhus Stadsarkiv og Rigsarkivet. Det nuværende forsknings- og udviklingsprojekt repræsenterer et tæt samarbejde mellem Søren og Aarhus Stadsarkiv.
De sidste ti til femten års fornyet interesse for historiske epidemier i almindelighed og 1918-pandemien i særdeleshed har ubetinget gjort os meget klogere på årsagerne til pandemiers årsag og udvikling. Viden og historiske erfaringer der kan indgå i udviklingen af et evidensbaseret beredskab til at forhindre et nyt worst case scenarie. Men ligeså vigtigt viser de mange forskningsresultater, hvoraf de epidemiologiske i sagens natur udgør hovedparten, at årsagerne til at lokale epidemier opnåede pandemiske proportioner var resultat af et endnu ikke forstået komplekst sammenspil mellem epidemiologiske, demografiske, geografiske, sociale, kulturelle og lokale og variationer indenfor rammerne af det gældende historiske rum. Og to; at en fuld forståelse af denne kompleksitet forudsætter en tværfaglig tilgang til og analyse af store mængder af historisk data, hvoraf hovedparten endnu ikke er digitaliseret i et strukturelt format, der gør dem anvendelige til formålet. I dette foredrag vil det blive vist, hvordan vi ved at inddrage frivillige i arbejdet med at digitaliserede de nødvendige data (crowd-sourcing) forsøger at finde svar på og formidle baggrunden for Den Spanske Syges sociale og demografiske geografi. Herunder 1) de tanker der ligger bag udviklingen af indtastningsplatformen og dennes evne til at producere valide data. Og 2) hvordan det ved at sammentænke arbejdsprocessen og datastrukturen er muligt at udtrække, knytte og strukturere informationer på tværs af kilder.